Lotus-forhandler øger omsætningen 40 procent

Convergens, der har specialiseret sig i IBM's Lotus og WebSphere udviklingsplatforme, har i år 2002 øget omsætningen med næsten 40 procent i forhold til 2001 til i alt 28 millioner kroner. Resultatet blev et overskud på omkring 0,5 millioner kroner.

Samtidig er antallet af medarbejdere på to år steget fra 13 til 40. Senest er fem medarbejdere kommet fra det lukkede, Peter Warnøe-ejede Spirit Solutions, hvis aktiviteter Convergens overtog tidligere på måneden.

Dermed er Convergens - ifølge egen opgivelse - blevet langt det største uafhængige konsulenthus på det danske marked for IT-løsninger baseret på Lotus- og WebSphere-produkterne.

»I betragtning af, at det danske softwaremarked nu på tredje år er ramt af en kraftig nedgang i ordremassen, og at en meget stor del af de danske softwarehuse og konsulentfirmaer derfor må skære ned og har røde tal på bundlinien - hvis de da ikke lukker helt - så kan vi kun være tilfredse med den pæne vækst vi har haft og med det overskud, vi er endt med,« kommenterer Bo Svensson, medstifter af og direktør i Convergens.

»Denne succes skyldes først og fremmest, at vi har haft held til at samle et hold af fagligt set meget dygtige medarbejdere, hvoraf mange simpelt hen er de bedste i Danmark på deres felt. Det betyder, at vores kunder er tilfredse med de løsninger, vi laver til dem. Og denne tilfredshed er så markant, at vi tror, at den positive udvikling vil fortsætte i det kommende år,« vurderer han.

Convergens har i det forløbne år løst opgaver som intranet til Hovedstadens Sygehusfællesskab, web-løsning og dokumenthåndtering til Kommunekredit, Dokumenthåndtering og web-løsning til Dansk Byggeri og web-løsninger til Leopharma (Løvens Kemiske), oplyses det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere