Inden for dørene står uddannede forhandlere klar til at bringe Telias kommunikationsløsninger i øjenhøjde for det lokale erhvervsliv. Butikkerne bliver ikke Telias egne, men er selvstændige mobilforhandlere.
»Vi har fravalgt at have egne butikker og satser i stedet for på de frie kæder. De frie kæder er forankret i lokalmiljøet og kan bringe os tættere på kunderne,« udtaler Roar Seeger, salgs- og marketingdirektør i Telia Mobile.
»Vi vil gerne styrke vores position som en seriøs udfordrer på det danske erhvervsmarked, og Telia Erhvervspartner skal være med til at sikre os et solidt fodfæste ude hos virksomhederne lokalt. Det skal blandt andet ske ved, at der i butikkerne sælges og rådgives om hele produktudbudet inden for data-, mobil- og fastnetløsninger,« forklarer Roar Seeger.