TDC giver milliard-ordre til Ericsson

TDC Mobil har som det første teleselskab i Danmark udpeget leverandør til sit kommende 3G-mobilnetværk. Ordren går til Ericsson og vurderes at have en værdi på op til tre milliarder kroner.

TDC Mobil har som det første selskab i Danmark sat navn på, hvem der skal levere hovedparten af teknologien i selskabets 3G-mobilnet.

Det var imidlertid ikke nogen overraskelse, at valget faldt på svenske Ericsson.

- Det havde været en overraskelse, hvis det var gået anderledes. TDC har i mange år haft Ericsson som hofleverandør, siger direktør Erik Hornung, DanCell Consult, der blandt andet rådgiver teleselskaber om deres mobilnetværk.

Erik Hornung vurderer, at TDC-ordren er op til tre milliarder kroner værd for Ericsson, såfremt den svenske koncern kommer til at levere teknologi til alle faser i udbygningen.

Ericsson leverer det første udstyr til 3G-telefoni i februar næste år.

- I valget mellem flere mulige leverandører har vi naturligvis lagt vægt på den rette pris og på at finde en teknologi og kvalitet, der passer godt sammen med vores nuværende teknik, siger Mads Middelboe, administrerende direktør i TDC Mobil.

Mobilt bredbånd

Han sætter ikke dato på, hvornår selskabet forventer at kunne tilbyde kunderne 3G-telefoni i Danmark.

TDC forsøger til gengæld at drage paralleller mellem 3G og de ADSL-løsninger, koncernen har stor succes med på det danske marked. Forbrugerne kommer derfor næppe til at høre udtryk som 3G og UMTS nævnt.

"Mobilt bredbånd" er det mest oplagte produktnavn, som også blev nævnt, da koncerndirektør Henning Dyremose for nylig lancerede TDC's nye branding-strategi.

- For kunderne er det ikke afgørende, om teknikken hedder UMTS, GPRS eller noget andet. Vores kunder ønsker brugervenlige kommunikationsløsninger, der virker, siger Mads Middelboe.

Ukendte leverandører

De øvrige vindere af 3G-licenser i Danmark har endnu ikke sat navn på, hvem der skal levere netværkene.

Hi3G's selskab, der markedsfører sig under navnet "3", har i Sverige valgt Ericsson som leverandør. Det synes også som en oplagt løsning i Danmark. I begge lande har "3" nemlig den magtfulde svenske Wallenberg-familie i ejerkredsen, og familien ejer også en stor aktieposter i Ericsson-koncernen.

Orange har i Sverige valgt Alcatel som leverandør. Orange har imidlertid netop besluttet at droppe alle aktiviteter i Sverige, men om der i forvejen var indgået aftaler om, at de to lande skulle vælge samme leverandør, er uvist.

Telia har i Danmark altid samarbejdet med Ericsson, og det er også en oplagt mulighed på 3G-området.

Ericsson oplyser i en pressemeddelelse, at koncernen med TDC-ordren har indgået 37 ud af 72 offentligt kendte 3G-kontrakter til dato, og at den globale markedsandel er på 40 procent.

Relevante links:

TDC Mobils pressemeddelelse
Ericssons pressemeddelelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere