Ny bog: Telestyrelsen mangler autoritet

IT- og Telestyrelsen skal have mere autoritet. Reguleringsmyndigheden er uafhængig af regering og Folketing på nogle områder, men ikke på andre, og det er et problem, lyder konklusionen i en ny bog.

Bogen, der med 58 sider er lille nok til at blive kaldt et skrift, er en del af forskningsprojektet Magtudred­ningen, der med en stribe udgivelser vil belyse det danske folkestyre omkring årtusindskiftet.

IT- og Telestyrelsen skal være uafhængig af det politiske niveau for at sikre sin troværdighed og upartiskhed, lyder hovedbudskabet fra bogens forfatter, Carsten Greve, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Men Telestyrelsen er ikke så uafhængig, at det gør noget. På den ene side kan styrelsen træffe bindende afgørelser, på den anden side har ministeren beføjelser til at bede styrelsen handle på bestemte måder, siger Carsten Greve.

Indblandingen fra politikere har svinget op og ned i de senere år og kommer som regel an på, hvem der sidder som forskningsminister.

Carsten Greve fremhæver socialdemokraten Frank Jensen som en forskningsminister (1994-1996), der havde meget fokus på telepolitikken og derfor fik trumfet mange tiltag igennem - også med konsekvens for Telestyrelsens arbejde, mener Carsten Greve.

Konsensus-model

Han synes, at styrelsen skal udvise større autoritet over for branchen. Der er for meget konsensus, hvor teleselskaberne har indflydelse på IT- og Telestyrelsens beslutninger. Konsensus-modellen er også mere udpræget i Danmark end i andre lande, mener Carsten Greve.

Men Carsten Greve er ikke i tvivl om, at IT- og Telestyrelsen har en berettigelse i en tid, hvor dele af branchen ønsker opgaverne løst af Konkurrencestyrelsen.

- Man vil i en overskuelig fremtid fortsat have et behov for en telefaglig regulering. Hvis myndigheden skal have troværdighed, er det nødvendigt med en styrelse med telefaglig ekspertise, siger Carsten Greve.

Hans bog udkommer på fredag.