Ny melding: Orange fortsætter i Sverige

I morges meddelte mobilselskabet Orange, at planerne for 3G-udrulning i Sverige er lagt på is. Torsdag eftermiddag lyder meldingen, at Orange fortsætter med 3G-aktiviteter i Sverige, men måske i en langsommere takt.

Orange bliver i Sverige og bygger sit eget 3G-netværk op. Men selskabet opsiger 58 konsulenter og bremser tempoet for udrulningen af netværket.

Sådan lyder torsdagens anden melding fra den kriseramte telekoncern.

I morges lød budskabet fra Oranges kontor i London, at selskabet ville lægge sine 3G-aktiviteter i Sverige på is. Den besked blev citeret på flere nyhedsbureauer med Orange-koncernens underdirektør Graham Howe som kilde.

Nu fastslår Oranges svenske pressechef, Annette Gregow, over for avisen Finans Vision, at Orange skam fortsætter i Sverige, hvor 3G er er selskabets eneste aktivitet.

Risikerer milliardbøder

Dermed får Orange heller ikke behov for at levere sin 3G-licens tilbage til den svenske Post- og Telestyrelse (PTS). Styrelsen afviste for nylig en ansøgning fra Orange om lov til at udskyde udrulningen af 3G-netværket.

- Det er PTS' uvilje mod at diskutere licensvilkårene, der gør, at vi er havnet i denne situation, og vi håber, at PTS og regeringen vil arbejde på at finde en løsning, siger Annette Gregow videre til avisen.

De fyrede konsulenter kommer primært fra udenlandske firmaer, mens Oranges egne cirka 340 ansatte ikke berøres af tumulten.

Hos PTS finder man oplysningen om, at Orange nu vil bremse udrulningen af 3G-netværket, særdeles interessant, skriver Finans Vision.

Orange risikerer milliardbøder, hvis selskabet ikke lever op til sin forpligtelse om at sætte et nationalt 3G-netværk i december 2003.

Telia kan bruge licensen

Orange-koncernen meddelte torsdag, at Storbritannien bliver det første land i Europa med et Orange 3G-netværk, og at det lanceres i 2004. Herefter følger de andre lande, hvor Orange har 3G-licenser, herunder Sverige og Danmark.

Mens alt endnu tydede på, at Orange var på vej ud af Sverige, begyndte de første spekulationer om fremtiden for den overskydende 3G-licens.

Magasinet Affärsvärlden skriver, at Telia, der ikke fik nogen 3G-licens, burde være interesseret i Oranges licens.

Telia er gået sammen med Tele2 om at opbygge et 3G-netværk, men de to store selskaber risikerer at mangle kapacitet, hvis 3G-lavinen en dag ruller.

Men indtil videre tyder alt på, at Orange selv har tænkt sig at udnytte sin svenske 3G-licens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere