MMS-aftale mellem mobilselskaber inden jul

De danske teleselskaber er inden jul klar med de aftaler, der skal gøre det muligt at sende multimediebeskeder, MMS'er, på tværs af selskaberne. Foreløbig kan en TDC-kunde kun sende beskederne til andre TDC-kunder.

To mobilselskaber, TDC Mobil og Orange, er nu klar med MMS-tjenester, hvor kunderne kan sende multimediebeskeder (MMS) med billeder og lyd til hinanden.

Men først til jul er aftalerne mellem teleselskaberne klar, og de er forudsætningen for, at en kunde hos TDC kan sende en MMS-besked til en kunde hos Orange.

- Det er ligesom med SMS-beskederne i sin tid. Historien gentager sig, fordi selskaberne starter med selv at gå ud med tjenester, selvom aftalerne ikke er klar, siger direktør i Telekommunikationsindustrien, Ib M. Tolstrup, til Computerworld Online.

Forhandlingerne har været i gang i lang tid og handler om, hvordan MMS-beskederne skal håndteres indbyrdes mellem selskaberne.

Kun rammeaftaler

Det gælder blandt andet et spørgsmål om, hvorvidt selskabet, hvis kunde sender en MMS-besked, skal betale en stykpris per besked eller en pris per kilobyte til teleselskabet, der har modtageren af beskeden som kunde.

Ib M. Tolstrup understreger, at det kun er de overordnede rammer for MMS-håndteringen, der forhandles om.

- Vi forhandler ikke om priser. Hvor der skal stå priser i kontrakterne, skriver vi bare XX, siger han.

Selskaberne skal hver især forhandle priser med hinanden for at undgå at komme på tværs af konkurrencelovgivningen.

Når aftalerne ligger klar, angiveligt inden jul, skal Konkurrencestyrelsen godkende dem, og i mellemtiden kan teleselskaberne begynde at aftale priserne med hinanden.

Det vil næppe tage mange måneder, for så længe det ikke er muligt for kunderne at sende beskeder til vennerne, der benytter andre mobilselskaber, kan man ikke tage penge for MMS, lyder det samstemmende fra de selskaber, Computerworld Online har talt med.

- Tidspunktet, hvor aftalerne mellem selskaberne ligger klar og introduktionsperioden med gratis MMS'er stopper, kan godt tænkes at falde sammen, siger pressechef i Orange, Linda Juul Nielsen.

Introperiode uden slutdato

Orange annoncerede onsdag, at selskabet er parat med MMS-beskeder til kunderne fra den 9. december. Selskabet vælger lige som TDC Mobil, der lancerede MMS i sidste uge, at lade kunderne sende og modtage MMS'er gratis i en introduktionsperiode, som der ikke er sat nogen slutdato på.

Telia lancerer MMS til sine kunder enten i første eller andet kvartal i 2003, oplyser direktør Jesper Brøckner fra Telia Mobile Danmark.

- Det falder sammen med introduktionen af MMS hos Telia i Sverige og Netcom (ejet af Telia, red.) i Norge, siger han.

Han begrunder den sene lancering med, at Telia gerne vil have flere MMS-telefoner ud til forbrugerne først, og det skal julehandelen gerne hjælpe til med. Samtidig forventer han, at aftalerne mellem de danske mobilselskaber er på plads, når Telia lancerer MMS.

Sonofon vil ikke sætte dato på sin MMS-lancering, men den skulle dog komme inden jul:

- Vi har ikke noget nyt at sige om MMS. Som vi har sagt før, regner vi med, at de første MMS-beskeder kommer til at indeholde billeder af juletræer, siger divisionsdirektør Steen Høgh.

Store prisforskelle i Europa

Ingen af operatørerne vil give et bud på, hvad en MMS kommer til at koste i Danmark.

I landene omkring os er MMS allerede introduceret hos en række selskaber. I Norge skal kunderne hos Telenor Mobil betale 5,10 danske kroner for at sende en MMS, i Sverige skal en kunde hos Vodafone kun betale knap fire danske kroner.

I Tyskland har Vodafone lavet en gradueret model, hvor en MMS, der fylder op til 30 kilobyte, koster 2,90 kroner at sende til en modtager i Vodafones eget netværk. Fylder beskeden fra 30-100 kilobyte er prisen til gengæld 7,35 kroner.

En tysk Vodafone-kunde, der sender en MMS-besked på mellem 30-100 kilobyte til en kunde hos eksempelvis Deutsche Telekom, skal betale hele 8,84 kroner for beskeden, og den pris stiger fra nytår til 9,58 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere