Google er etisk udfordret

Google har længe brystet sig af sin dydige forretnings-etik med mottoet 'Don?t be evil'. Men kritikere hævder, at etikken forsvinder i kampens hede, når Google tørner sammen med en dreven spiller som Microsoft.

Don’t be evil!

Mottoet har fulgt Google siden 2001, og det står faktisk stadig nævnt i firmaets etiske regelsæt.

Men efter selskabets seneste forsøg på at smugle sin egen teknologi ind i Microsofts markedsførende browser, klinger mottoet ifølge nogle iagtagere en anelse hult.

Mottoet stammer fra Googles tidligere dage, hvor firmaet primært var kendt for sin minimalistiske forside og missionen om at gøre alle data tilgængelige for alle mennesker.

Men med den ekstreme vækst, som Google har oplevet, bliver de etiske principper sat under stadigt større pres.

Kina
Den første store konflikt mellem motto og virkelighed kom med Googles indgang i Kina.

Her måtte Google indpasse sig efter landets censur for over hovedet at få en fod ind i landet. Dengang blev Google-boss Eric Schmidt citeret for at sige, at man jo må acceptere ”mindre grader af ondskab” for at opnå en bedre verden. Og da Wired spurgte ham om, hvordan Google definerer ordet ”ondt” (evil), så svarede han blot:

»Ondskab er, hvad Sergey mener er ondskab” – med henvisning til medstifter Sergey Brin.

Som alle de andre
Tidligere i denne uge kom en ny sag, der kunne så tvivl om Googles evner til at leve op til egne idealer.

I installationen af billedbehandlingsprogrammet Picasa 3.0 har Google tilføjet en forholdsvis irrelevant valgmulighed. Picasa spørger nemlig, om man vil ændre sin standardsøgemaskine i Internet Explorer fra Bing til Google. Det anfører PCpro.co.uk

Man har mulighed for at takke nej; men alene tilstedeværelsen af en sådan mulighed; mener PCpro putter Google i båd med andre firmaer der bruger luskede tricks til at fremme firmaets interesser.

Irriteret bjørn
I går kom så den nyeste situation hvor ”don’t be evil”-sloganet i følge Googles kritikere blev udfordret af selskabet selv.

Selv om Google har maskeret Chrome Frame som en håndsrækning til udviklere, så kan man sagtens omtale browsertilføjelsen som et frontalt angreb på Microsoft. Google har tidligere trådt ind på Microsofts banehalvdel med introduktionen af styresystemet Chrome OS, men i forhold til denne uges nyhed, så kravler Google med Chrome Frame helt ind i en af Microsofts kerneprodukter – Internet Explorer.

Googles støtter kan selvfølgelig argumentere for, at angrebene på Microsoft udelukkende er udtryk for, at Google er drevet af kommercielle interesser, og at det ikke strider mod Don’t be evil-sloganet, at give sine konkurrenter klø.

Ro på
Men måske skal mottoet slet ikke tages så bogstaveligt.

Ifølge Google så skal de tre ord betragtes med et lidt større perspektiv.

Det skal ikke betragtes som et motto, som andre virksomheder opfatter deres motto. Det er mere en grundpille af Googles opfattelse af sig selv som virksomhed ifølge Wikipedia.

Den historiske oprindelse af Don’t be evil skulle ifølge sætningens ophavsmænd være, at Google gerne ville adskille sig fra andre virksomheder på daværende tidspunkt, der ofte kom til at underminere deres egen troværdighed og brand hos kunderne, fordi de kun tænkte på hurtig indtjening på kort sigt.

Hos Google er det anderledes. Her tænker man i langt, langt højre grad langsigtet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere