Microsoft-ejet konsulenthus lanceret i Danmark

Avanade, der et joint-venture mellem Microsoft og Accenture, går i luften med et dansk datterselskab og Microsoft-partnerskab. Microsofts normale partnere skal dog ikke frygte at blive forfordelt, siger Microsofts danske direktør.

Det globale konsulenthus Avanade har specialiseret sig i enterpriseløsninger baseret på Microsoft-teknologi. Microsoft ejer en femtedel af selskabet, der nu etablerer en dansk forretning. Dette skridt har skabt bekymring blandt de større partnere.

»Naturligvis ser vi på det med løftede øjenbryn hvis et Microsoft-ejet selskab bliver en konkurrent,« siger Tecturas danske direktør Morten Poulsen til ComONs søstermedie CRN.

Microsofts danske direktør Jørgen Bardenfleth slår bekymringerne hen. Han siger, at partnerne ikke har grund til frygte forskelsbehandling:

»Vi ændrer ikke på vores partnerstrategi, og der er ingen grund til at bekymre sig over, om vi skulle give Avanade fordele, som andre ikke får,« forsikrer han.

Jørgen Bardenfleth erkender dog, at nogle partnere måske kan føle, at der er en grund til bekymring, fordi de kommer til at konkurrere med Avanade.

»Men der er ingen lokale incitatementsprogrammer, der på nogen måde ansporer Microsoft Danmark til at støtte Avanade mere end andre partnere. Vi vil gerne have, at de har succes, lige som vi gerne vil have, at alle vore andre partnere har succes,« siger han.

Jørgen Bardenfleth oplyser, at han har været i dialog med en række af de store partnere, som har udtrykt bekymring for konkurrence-sitationen i forbindelse med etableringen af Avanade herhjemme, og at det har løst problemerne.

Avanade skulle have været præsenteret ved et pressemøde i dag klokken 14, men dette blev aflyst igen på grund af manglende tilslutning.

Avanade Danmark får Lars-Bo Klausen som administrerende direktør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere