Forlig i Microsofts Linux-sag mod TomTom

Microsofts første store patentangreb på Linux er afsluttet med et forlig. Men sagen er måske kun den første i et nyt felttog mod open source-styresystemet.

Den hollandske GPS-producent TomTom har indgået et forlig med Microsoft og dermed afsluttet en retssag om patentkrænkelse. Microsoft sagsøgte TomTom for patentkrænkelse i februar og TomTom reagerede med sin egen retssag mod softwaregiganten. Den slags retssager er hverdagskost i it-branchen, men sagen har vakt opmærksomhed, fordi en del af patenterne er relateret til TomToms implementering af Linux-kernelen.

Forligsaftalen betyder at TomTom skal betale et ukendt beløb til Microsoft som licensafgift for de omstridte patenter og Microsoft får desuden adgang til flere af TomToms patenter uden at betale for det. TomTom skal derudover fjerne funktioner relateret til to specifikke filsystems-patenter i de næste to år. Aftalen gælder for en femårig periode.

Det er første gang, Microsoft har startet en retssag med henvisning til, at Linux krænker firmaets patenter. Og selvom TomTom nu har afsluttet de juridiske stridigheder, så kan flere sager være på vej. Microsoft har allerede aftaler med flere Linux-leverandører som Novell og Turbolinux og producenter som bruger Linux i deres produkter, herunder LG, Samsung og Fuji Xerox.

Men Microsoft har hidtil afholdt sig fra at sagsøge firmaer, der nægter at betale licens for de Microsoft-patenter som angiveligt indgår i Linux - indtil sagen mod TomTom. Nu er sagen afgjort udenfor retten, og der mangler derfor stadig en dom for, om Linux rent faktisk krænker Microsofts patent-rettigheder.

Tidligere i år kunne Microsoft fejre godkendelsen af patent nr. 10.000 hos det amerikanske patentkontor. Softwarefirmaet indsender mellem 2.500 og 3.000 patentansøgninger om året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere