Intel satser på Giga

De danske forskere i Giga imponerer Intel. Derfor får Giga i Danmark en stadig mere central rolle i Intels langsigtede planer for udvikling af optisk chip-teknologi. Det fortæller Intels øverste tekniske chef, som er svært godt tilfreds med netop det opkøb.

Intel vil bygge siliciumbaserede radiokredsløb ind i alle chip og dermed skabe et globalt behov for salg af mange milliarder enheder med radiofunktion. Datatrafikken fra de mange enheder skal transporteres via teknologi, hvor Gigas udviklingsaktiviteter er i centrum.

Intels såkaldte Radio Free Intel-projekt går hurtigere frem end forventet, siger selskabets tekniske direktør Patrick Gelsinger, som netop har besøgt Giga og København. Besøget markerer den stadig vigtigere rolle, Giga spiller i Intels optiske strategi.

I februar i år lancerede Intels tekniske direktør (CTO) Patrick Gelsinger visionen om radio i alle chip: Idéen er, at gøre det muligt at indbygge silicium-baserede radiokredsløb i alle chip og give dem mulighed for at kommunikere med minimale omkostninger. Et halvt år senere er han godt tilfreds med projektet og med de foreløbige resultater.

Konkurrenterne betænkelige

? Vi har fået alle typer reaktioner på Radio Free Intel-projektet. En række af radio-firmaerne ? herunder vores partnere og selskaber, Intel har investeret i ? har været særdeles negative og set det som en konkurrencetrussel: ?Hvad tænker I på, når I siger, at I vil gøre radio gratis. Det er vores levebrød?. Andre har været skeptiske over, om det kan lade sig gøre. Andre har været vilde med mulighederne, og så er der dem, der tænker videre på deres egne udviklingsideer til nye enheder og måder at benytte computere på, der bliver mulige, når radiokredsløb bliver så integrerede, billige og tilgængelige, som der er lagt op til, siger Patrick Gelsinger.

? Selvfølgelig vil dette fuldstændigt ændre betingelserne og true markedet for et selskab som for eksempel Texas Instruments, men initiativet er gode nyheder for operatørerne, fordi der vil blive flere nye typer billige enheder til at benytte de frekvenser, de råder over. Generelt går det bedre med dette initiativ, end jeg havde forventet, og jeg tror, at det vil få mere omfattende virkninger, end oprindeligt forventet, siger han.

Selv halvdelen er en succes

Alle teknologier behøver dog ikke at være på plads samtidig, for at Radio Free Intel-projekt kan siges at være en succes.

? Som en del af dette, vil der blive udviklet mobiltelefoner baseret på en enkelt chip, der kan indpasses i hvad som helst fra øreringe over armbåndsure til enheder, der holder øje med dine børn, når du rejser med dem. Mobilfunktionen bliver en byggeklods, der muliggør nye enheder og anvendelsesformer. Måske bliver det i starten udelukkende på et net, men det vil stadig give betydelige muligheder, siger Patrick Gelsinger.

Det kan dog stadig slå fejl.

? Som teknisk udviklingsdirektør består mit job blandt andet i at være visionær og vove noget, for derefter at fjerne usikkerhedsmomenterne. Hvis der ikke er en risiko for, at noget slår fejl, så har jeg ikke været visionær nok, men selv hvis det lykkes os at få chippene til at kommunikere, står vi stadig over for en betydelig opgave i at gøre det muligt for dem at interagere med os. Her har Intels laboratorier i Kina arbejdet med computere, der sandsynlighedsberegner den løsning, der er mest anvendelig for os. For eksempel fungerer stemmegenkendelse dårligt i støjfyldte omgivelser, som vi oftest opholder os i. Her har kineserne kombineret stemmegenkendelse med aflæsning af mundbevægelser og opnået 90 procent korrekte resultater, siger han.

Giga i centrum

Disse initiativer på radioområdet vil øge mængden af data, der skal kommunikeres.

? Forhåbentlig går vi fra en verden, hvor der bliver solgt 500 millioner mobiltelefoner om året til en verden, hvor behovet er tocifrede antal milliarder enheder med radiofunktion om året. Så skal pc?erne have indbygget kommunikationsfunktion, hvilket giver 150 millioner enheder yderligere. PDA?er tilføjer yderligere 15-20 millioner. Og så alle de ny typer enheder. Al den trafik disse enheder genererer, skal køre på et optisk backbone. Det er derfor Giga er så vigtig for Intels strategi, siger Patrick Gelsinger.

Samtidig føres fiberoptikken helt til udkanten af lokalnettene, og Intel forventer at gå over til at benytte fiber i chip-til-chip-kommunikation. Derfor handler købet af Giga ikke bare om at tjene penge. Selskabet er ifølge den tekniske direktør en vigtig brik i Intels langsigtede planer.

? Jeg er imponeret over kvaliteten af forskerne her på Giga i det fjerne København. Forestil dig hvor vigtigt et mindre opkøb på den anden side af kloden normalt er for en stor koncern: På det grundlag finder jeg det imponerende at følge, hvordan vi organiserer flere og flere af vores optiske opkøb omkring Giga-teamet, der er blevet fordoblet siden opkøbet.

Patrick Gelsinger refererede faktisk til købet af Giga, der kostede 1,25 milliarder dollars svarende til små 10 milliarder kroner med udtrykket minor acquisition ? mindre opkøb.


Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere