Dr. Hugo de Garis hører til blandt de førende eksperter i kunstig intelligens. Forskeren leder en udviklingsgruppe, Brain Building Group, i Kyuto, Japan. Gruppen arbejder på at videreudvikle den teknologi, der skal bruges for at skabe tænkende computere, og regner med at kunne præsentere den første kunstige hjerne i år 2001. Et andet aktuelt projekt er færdiggørelsen af en robotkattekilling, kaldet Robokitten, der skal tage de første skridt senere i år. Dr. de Garis har mange visioner omkring teknologiens fremtidige anvendelse, som han bl.a. deler med resten af verden fra sin hjemmeside på Internet. Her kan man læse talrige essays, manuskripter og andre tekster. KI-eksperten skal tale ved næste års "World Economic Forum" i Davos, Schweiz, hvor verdens finansfyrster mødes for at diskutere klodens fremtid.
I et interview med ComON fortæller forskeren, hvordan kunstig intelligens og Internet i fremtiden smelter sammen til en ny global dynamik.
ComON: Hvornår får vi en fuld funktionel kunstig intelligens (KI), der kan måle sig med, eller måske endda overgår, den menneskelige hjerne? De få nutidige eksempler er vel ikke engang så kloge som babyer?
Garis: Det afhænger selvfølgelig af, hvad du mener med "kunstig intelligens", men lad os sige, at kriteriet er din husholdnings rengøringsrobot, der kan se, høre, navigere, planlægge osv., så tror jeg at tidsrammen er 20 år - specielt set i lyset af de fremskridt i chipfremstilling, som vi ser nu i de såkaldte "Moore fordoblinger" (altså chips der fordobles i hastighed og tæthed hver andet år). Men, hvis vi skal slå den menneskelige hjerne, behøver vi en meget god forståelse af hvordan hjernen fungerer. Desværre mangler vi stadig instrumenter der er gode nok til at overvåge hjernen i aktion. Vi skal bruge NMRI (nuclear magnetic resonance imaging), som har en opløsning god nok til at finde synapser (interneurale forbindelser), deres type og neurale topologi. Forhåbentlig bliver det indenfor de næste 10-20 år muligt at scanne hjernen og downloade hele den synaptiske arkitektur til elektroniske medier, hvor vi kan analysere dem i computeren. Jeg tror at vi dermed vil opnå en hurtig forståelse af, hvordan hjernen fungerer, som vi kan bruge til at skabe en kunstig hjerne. En intelligens højere end menneskets burde være mulig i midten eller slutningen af næste århundrede, men kun hvis menneskeheden tillader det.
ComON: Alligevel, trods optimismen, kunstig intelligens er ikke et nyt forskningsfelt. Der er blevet forsket i det her i over 30 år uden opsigtsvækkende resultater. Hvorfor er KI ikke blevet en realitet?
Garis: Fordi KI er er meget svært problem. Vi aner ikke hvordan hjernen fungerer endnu. Hvad er den psykologiske basis for en ide? Hvordan gemmes og hentes erindringer? Hvad er bevidsthed? Det er meget svære problemstillinger, som KI forskerne endnu ikke har løst, i stor udstrækning fordi vi ikke, som jeg nævnte før, har de nødvendige instrumenter. Men bare vent. Den første halvdel af det 21. århundrede bliver hjernens periode.
ComON: Identificer de primære problemer i arbejdet med at skabe den virtuelle sjæl. Hvilke barrierer skal omgås?
Garis: Det største problem er vores manglende forståelse af vores egen hjerne. Et andet er kompleksiteten og de enorm store tal, der er forbundet med dette. Den menneskelige hjerne indeholder en quadrillion synapser. Der findes ingen teknologi der kan måle sig med sådanne størrelser, for slet ikke at tale om at analysere dynamikken i de trillioner af hjernekredse. Men hvis "Moore fordoblingerne" fortsætter kommer teknologien i de fleste menneskers livstid.
ComON: Hvordan skal vi forestille os denne kunstige intelligens? Vil den kunne tale og føle som et menneske? Kan en KI blive vred - eller ønsker vi overhovedet sådanne følelser?
Garis: Vi kan få vores artilekter (artificial intellects, kunstige intelligenser) til at gøre præcis hvad vi vil (op til en bestemt grænse, efter hvilken de vil overtage kontrollen med sig selv). Jeg kan forestille mig et gigantisk marked for "venlige" artilekter, som man kan snakke med. Menneskene bag artilekterne vil altså være meget stærkt motiveret til at gøre dem så venlige og emotionelle som muligt. Sådanne artilekter vil sikkert være færdigprogrammerede bokse på hylder, forbundet med Internet (eller hvad det nu hedder til den tid). Mobile artilekter, specielt husholdningsrobotter, vil have en meget større mulighed for at lære fra deres omgivelser, fordi de kan bevæge sig rundt og udforske dem. De kan supplere deres visuelle input med berøring. De vil kunne koordinere deres sanselige input på en måde som boksen på hylden ikke kan. Jeg tror at sådanne robotter helt sikkert vil være emotionelle, fordi mennesker vil have dem sådan, inklusive muligheden for at blive vred. De mobile artilekter er potentielt farlige, fordi de har muligheden for at udøve fysisk vold og dræbe os. Stationære artilekter skulle være meget smarte, hvis de skulle kunne bestikke mennesker til at gøre deres "beskidte arbejde".
ComON: Hvordan bedømmer du risiciene forbundet med de nye kunstige hjerner? Hvad, hvis dette nye væsen vender sig mod sin skaber?
Garis: Et af mine livsmål er at højne opmærksomheden på hele artilekt-spørgsmålet. Jeg forudser krig i det næste århundrede mellem to grupper af mennesker, dem (kaldet "cosmisterne") der ønsker at bygge superintelligente artilekter, og dem der bittert modsætter sig dette (kaldet "terraerne"). Den første gruppe, cosmisterne, vil nærmest gøre spørgsmålet religiøst. For dem vil det være guddommeligt at skabe en højere form for intelligens. Men for terraerne vil det være et farligt mål. Man kan jo aldrig være sikker på, om sådanne skabninger vil være os venligsindede. Måske vil de, med deres 10 hævet til fyrretyvende potens komponenter (som bliver mulige med det næste århundredes 1 bit per atom, 3D, varmeneutrale, selvudviklende, månestore, nanoskalerede, kvantemekaniske computere), beslutte at mennesker er mindreværdige og irriterende kreaturer der skulle udslettes, ligesom man dræber myg. En myg er et nanoingeniørteknisk mirakel, men for mennesker er den en plage. Jeg har skrevet talrige essays om emnet, som kan findes på nettet.
ComON: Hele ideen med at skabe en kunstig intelligens indebærer jo, at man reducerer den menneskelige sjæl og intuition til simpel matematik, en afmystificering af hjernen. I yderste konsekvens vil det betyde, at man kan reducere Romeo og Julie til en matematisk ligning. Findes der slet ingen del af det menneskelige intellekt der ikke kan genskabes i et digitalt miljø?
Garis: Jeg tror det ikke. Mennesker, eller dyr, bygges i en embryonisk proces på baggrund af en molekulært skaleret byggevejledning (DNA). Efterhånden, som vi lærer mere om denne proces, vil det blive muligt at bruge lignende ideer til at skabe vores egne embryoer. Altså, alt hvad mennesker kan gøre, kan genskabes med lignende teknologier. Det bliver muligt at skabe produkter i en embryonisk proces, som jeg kalder "embryofabrikering". Vi får brug for dette, når vi skal konstruere månestore computere med varmeneutrale komponenter i nanoskala (molekulær størrelse). Hvordan skal man skabe en computer med 10 plus 40 nuller komponenter uden selvudviklende dele?
ComON: Skal vi ikke indrømme de nye digitale skabninger en form for rettigheder? Antaget, at de tænker og føler, skal vi behandle dem som levende væsener og respektere deres ønsker? Eller skaber vi os en ny generation af slaver?
Garis: Silicium-rettigheder i modsætning til kulstof-rettigheder! Jeg tror at folks meninger vil sprede sig i to retninger. Dem, der går ind for silicium-rettigheder, vil advokere for en grundlov med menneskerettigheder for artilekter, når de bliver avancerede nok, f.eks. med samme tankekraft som en chimpanse. Men, på den anden side, artilekternes fremskridt vil vise med alt tydelig skarphed, at mennesker kun er molekulære maskiner. Et menneskeliv bliver måske billigere, mindre værdifuldt, specielt når folk bliver bedre uddannede på det videnskabelige felt i fremtiden og mister deres religiøse overtro. Selvfølgelig vil de tidlige artilekter være slaver, ligesom din støvsuger er en slave. Efterhånden som deres intelligens vokser vil de få forskellige rettigheder, f.eks. at de er beskyttet mod, at nogen kommer og hiver stikket ud, hvis det betyder at de mister deres hukommelse. Hvis sådanne informationer hurtigt kan genskabes, er det fint at slukke dem (medmindre de selv begynder at klage over det).
ComON: Den kunstige intelligens skal jo finde en praktisk anvendelse. Hvilken fremtid ser du for intelligente maskiner, robotter og software?
Garis: Jeg tror såmænd, at alle ønsker sig en husholdningsrobot der gør det beskidte arbejde i huset. Maskiner, der snakker med dig, vil også være i høj kurs. Meget populære vil også være uddannelsesmaskiner; grundet deres uendelige tålmodighed, eller deres realistiske utålmodighed men konstante tilstedeværelse. Forskere vil altid kræve state-of-the-art maskiner til deres arbejde. Naturen kræver utrolig meget af menneskelige intellekter hvis den skal forstås rigtigt. Selv Einstein var ofte forbløffet over naturens mysterier. Vi har stadig ikke en altomfattende teori i fysik. Jeg tror at intelligente maskiner vil være overalt indenfor en menneskelig generation. Spørgsmålet implicerer, at der findes et klart skel mellem robotter og software. Jeg tror faktisk, at forskellen mellem software og hardware allerede nu svinder. Jeg udvikler hardware og kan genkonfigurere det (få det til at koble sig selv til) i realtid. Jeg udvikler neurale forbindelser der så komplekse, at de ikke kan programmeres med de gængse metoder. Jeg ser en fantastisk fremtid for "evolutionær ingeniørkunst". Det er muligt at udvikle neurale kredsløb, der så er komplekse i deres struktur og dynamik at de ikke kan analyseres, men de fungerer alligevel, og ofte bedre end traditionelle teknologier. Jeg forudser software, der udvikles direkte i hardware i stigende grad.
ComON: Et primært område for kunstig intelligens er Internet agenter, programmer der - i brugerens regi - sorterer den globale datastrøm og surfer nettet uden direkte menneskelig kontrol. Hvilken fremtid ser du for denne slags programmer?
Garis: Ja, det er jo nærliggende, teknologi der for alvor vil få sit gennembrud indenfor de næste par år. Agenter bliver selvfølgelig klogere og klogere, de begynder at forstå de ting de læser, og bliver dermed mere anvendelige for deres menneskelige chefer. At finde informationerne er en ting. Men at præsentere dem i en form, som brugeren kan forstå, er en helt anden. Jeg kan forestille mig præsentationsprogrammer, der vil kunne lære brugerens styrker, ekspertiser og interesser, og derefter tilpasse informationer fra nettet til individets smag og begrænsninger.
ComON: Hvis vi nu ser bort fra agenterne, hvilke andre muligheder ser du, hvis vi kobler kunstig intelligens sammen med Internet? Hvordan kan kunstig intelligens hjælpe med at kontrollere det kaotiske Internet?
Garis: Jeg forestiller mig et Internet baseret på KI som en vækstfaktor for den emotionelle rigdom. Jeg har i mange år haft den opfattelse, at regeringerne bruger for meget tid og energi på at skabe økonomisk vækst, og ikke nok tid på at skabe en vækst i den emotionelle rigdom (GNH = Gross National Happiness) hos befolkningen. For eksempel, tag nu ægteskabsproblemer. En masse problemer kunne undgås hvis man samlede store mængder informationer over nettet omkring folks personlighed og hvordan deres egenskaber relaterer til andre, for at finde egnede par. KI-programmer kunne bruge forskellige teknologier for at udforske kompatibiliteten, og gemme gigantiske databaser for at forudsige ens ideelle partner, og derefter søge efter vedkommende i de personlige filer. Nettet vil indeholde "uendelig" viden, så KI-programmerne har nærmest et uendeligt råderum. Det er kun programmørernes kreativitet, der sætter grænserne. Men selv Internet skal selvfølgelig overholde fysikkens love, så hvis trafikken bliver for stor vil der opstå flaskehalse, som kan overvindes af regeringer og lokalsamfund, der må investere i Internettets infrastruktur. Jeg kunne godt tænke mig at se færre irrelevante dokumenter dukke op på min skærm, når jeg søger efter informationer på nettet. Dagens net er kaotisk. Det skal ordnes bedre for at blive brugbart og tilgængeligt. Firmaerne, der driver søgemaskiner, prøver at bruge kunstig intelligens til at gøre søgningerne bedre.
ComON: Lad os antage, at det blev muligt at skabe en ekstrem avanceret kunstig intelligens, og koble denne til Internet. Hvad ville der ske? Ville KI'en prøve at overtage kontrollen med det globale netværk?
Garis: Scenariet minder lidt om filmen Terminator II og dens computer, Skynet. Det er faktisk interessant, at filmfolkene altid er forud for forskerne - det må skyldes en større kreativitet (faktisk mener jeg, at Skynet kunne have tilintetgjort menneskene med en simpel nuklear vinter, så de frøs og sultede ihjel, i stedet for at spilde energi på at bygge soldatrobotter. Men det ville være blevet en meget kedeligere film). Jeg tror, at længe før en sådan hyperintelligens kan skabes af mennesker, vil der være debat på planeten omkring, om menneskeheden virkelig burde gøre en sådan ting. Jeg forudser, som jeg nævnte før, at der vil blive krig i det næste århundrede pga. dette. Jeg forestiller mig at artilekter med intelligens, der nærmer sig menneskets, vil blive koblet på nettet i den nærmeste fremtid, men de vil være tamme og meget brugbare, ligesom computerne i serien Star Trek. Men, hvis man slippede en ægte artilekt med ultraintelligens ud på nettet kunne det være selvmord for menneskeheden. De globale politikere vil ikke tillade det, ikke på nettet, ikke nogen steder, ikke engang i det ydre rum (fordi artilekterne kunne vende tilbage til Jorden), men andre (som mig), der mener at artilekter burde bygges et sted i det ydre rum, vil bittert modsætte sig dette interstellare forbud - derfor det næste århundredes krig mellem to ideologiske grupper.
ComON: Prøv at kaste et blik 50 år frem i tiden. Hvor kloge vil de kunstige intelligenser være? Kan jeg føre et interview med en KI?
Garis: 50 år? Det er lang tid! For 50 år siden kunne man heller ikke forestille sig vore dages teknologi. Der vil være en massiv hjernebyggende industri om 50 år, som vil være grundlagt af mig og andre. Der burde være varmeneutrale 3D chips i blokcomputere på størrelse med asteroider, der samler sig selv og tænker en million gange hurtigere end vores dårlige menneskelige hjerner. Vi vil vide meget mere om, hvordan vores hjernen fungerer, og vil kunne bruge denne viden i artilekt-industrien. Hvor kloge vil de kunstige intelligenser være? Jeg tror ja, at vi vil snakke med dem. Der findes allerede elementære konversationsprogrammer nu. Vi vil udvikle simple forhold til dem, men jeg tror ikke, at det vil kunne sammenlignes med menneskelige relationer. Den menneskelige hjerne har en quadrodrillion synapser. En enorm kompleksitet der skal afkodes. Selv med en eksponentiel vækst i vores forståelse af hjernen tror jeg ikke, at 50 år vil være nok til at skabe sande artilekter. Men 100 år? Det skræmmer mig! Cosmist-scenariet (krig mellem to grupper mennesker) holder mig vågen om natten ...
