Pressen kom til 2M's dåb og begravelse

2M Invest kan ikke give pressen skylden for sin deroute. Det fastslår kommunikationsrådgiver Erik Ove. Selskabet må indse, at heftig medieomtale forstærker både op- og nedture.

At give pressen skylden for, at virksomheden går ned, er stærkt overdrevet. Pressen er med til at skabe successen, når det går den vej, og den er med til at forstærke nedturen, når det går den vej.

Sådan lyder en kommunikationsrådgivers reaktion på 2M Invests påstande om, at medieomtalen har været med til at ødelægge fremtiden for det nu konkursramte selskab.

Rådgiveren hedder Erik Ove, og han er partner i firmaet Jøp, Ove & Myrthu, som i 13 år har rådgivet store danske virksomheder, organisationer og kommuner.

2M Invests bestyrelsesformand, Lars Kolind, har blandt andet betegnet pressedækningen af selskabet som "usaglig hetz" og hævdet, at medierne har været medvirkende årsag til, at det mislykkedes.

I gårsdagens fondsbørsmeddelelse med konkursbegæring bruger ledelsen flere afsnit på at klandre medierne for "negativ kurspåvirkning". Og på forårets generalforsamling i 2M harcelerede den daværende bestyrelsesformand Johan Schlüter i sin beretning over, hvad han oplevede som "en ondskabsfuld tilfredshed i pressen over 2M's situation".

Erik Ove påpeger, at det ikke er pressens opgave at tage hensyn til aktiekurser, når de vurderer og prioriterer, hvilke nyheder læserne skal have.

- Pressen skal jo ikke lade være med at skrive om 2M Invest, når det går skidt. Jeg skal ikke kunne sige, om nogen aviser måske været mere negative i deres dækning af 2M Invest, end der er grundlag for. Men man hører jo omvendt aldrig nogensinde firmaer beklage sig over, at medierne skriver for positivt om dem, siger Erik Ove.

Han vurderer desuden, at det har betydning for pressedækningen, hvilken type personligheder der tegner selskabet.

- 2M Invest har nogle meget udadvendte personer i sin ledelse. Det bærer det fantastisk positivt i opgangstider, men det spiller også en rolle i nedturen. Men at the end of the day er der ikke pressens skyld, at 2M går konkurs, siger Erik Ove.

Selv om det ifølge rådgiveren ikke er berettiget at give medierne skylden, er det dog menneskeligt.

- Psykologisk set kan det være meget forståeligt, at de giver pressen en over hatten. Der er jo mange svære følelser i den her situation for ledelsen. Og de har også tabt mange penge, siger Erik Ove.

Men han påpeger, at det i sig selv ikke fører nogen vegne at skælde ud på hinanden.

- Det får ingen noget ud af. Det handler kun om at komme videre herfra, mener kommunikationsrådgiveren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere