Sverige forsvandt fra nettet

I aftes forsvandt samtlige svenske hjemmesider for en stund. En katastrofal menneskelig fejl.

Det burde ikke kunne ske. Men det gjorde det så alligevel. I aftes gik det svenske internet i sort.

DK Hostmasters søsterorganisation i Sverige .SE klokkede gevaldigt i det under en planlagt opdatering og kom på egen hånd til at trække stikket for samtlige hjemmesider med efternavnet .se.

Ud på aftenen lagde .SE en forkert zonefil op. Derfor manglede der pludselig korrekt information om, hvilke domæner, der var hostet på hvilke servere. Enkelte sider var kun nede i et kvarter. Andre tog længere tid, da det tager tid, før opdateringen slår igennem.

I bund og grund skyldtes fejlen, at der var lagt et ekstra .se ind efter alle navneservere.

Svageste led?
At den digitale infrastruktur var så skrøbelig undrer domænespecialist Kristian Ørmen fra danske Larsen Data/GratisDNS.

Han har straks kontaktet sine forbindelser omkring .SE og opfordret dem til at tage episoden seriøst.

»Havde dette problem været længerevarende kunne vi have stået tirsdag morgen stort set uden internet i Sverige…nu hvor skaden har været sket, kan man begynde at tænke lidt på, hvad sikkerheden egentlig er omkring .se-zonen. Kan en tekniker lægge hele .se ned eller kræver det flere? Hvis kriminelle ønsker at skade Sverige, ville det mest effektive altid være at gå efter det svageste led. Er det svageste led i Sverige .se-zonen?, « skriver han i sit brev til .SE.

Til ComputerSweden siger direktør i .SE Danny Aerts:

»Da vi startede systemet igen, så gjorde en menneskelig fejl, at et script skabte en fejl i zonen. Vi går nu vores procedure igennem skridt for skridt for at finde ud af, hvordan fejlen kunne ske. Noget lignende er ikke sket i 10 år,« Siger Danny Aerts.

.SE har her til formiddag beskrevet episoden på sin hjemmeside. Men mangler stadig at forklare, hvordan man vil undgå lignende episoder i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere