Bruce Sterling

Bruce Sterling er en af de mest læste og betydningsfulde cyberpunk-forfattere. Han har bl.a. skrevet "Holy Fire" og "Islands on the Net" (begge udkommet på dansk i forlaget Cicero), samt "The Difference Engine" sammen med William Gibson. I 1992 udgav han sit første ikke-skønlitterære værk, "The Hacker Crackdown", der beskriver konflikten mellem lovgivning og frihedstrang i det elektroniske grænseland. Sterling var med til at grundlægge den amerikanske Electronic Frontier Foundation (EFF) og sad i flere år i organisationens bestyrelse.


Talrige af forfatterens taler, noveller og andre værker kan læses på Internet. Links til mange af teksterne findes på adressen http://www.eff.org/pub/Publications/Bruce_Sterling/.


ComON: Hvilke muligheder giver Internet dig som forfatter?


Sterling: Jeg plejer at se på det som et gigantisk trykkeri. Det er egnet til at publicere materiale, som ikke har et kommercielt potentiale. Det er også godt til at indhente informationer og særligt godt til at overtale andre til at hjælpe dig med dine undersøgelser. Det er også derfor, at jeg kører to offentlige postlister med temaer, som interesserer mig. Den ene liste er "Dead Media Project", der handler om uddøde medieformer. Den anden er "Viridian List", som dækker postindustrielle designtemaer. Prøv også at se http://www.well.com/conf/mirrorshades. Det meste af arbejdet udføres af andre mennesker, mens jeg redigerer listerne.


ComON: Beriger det dig at du kan kommunikere direkte med dine læsere over nettet?


Sterling: Det er den bedste og mest praktiske måde at håndtere fanpost. Men bare det, at fanbreve kommer hurtigere frem, hjælper mig ikke meget. For det første så er de folk, der sender mig e-mail, ikke de samme mennesker som dem der køber mine bøger; det er mennesker, der godt kan lide at skrive til forfattere. For det andet tager det mig to år at skrive og udgive en bog. Hurtig reaktion fra læserne hjælper mig ikke meget i dette kreative arbejde.


ComON: Du har publiceret talrige korte tekster på Internet. Kunne du forestille dig at placere en hel roman på nettet - måske finansieret af annoncering eller den meget-omtalte mikrobetaling?


Sterling: Jeg er en science-fiction forfatter. Jeg kan forestille mig alle mulige utrolige ting. Når det drejer sig om at skrive romaner, der kun skal udgives i elektronisk form, så tror jeg at det vil være et kreativt dødskys. Det vil placere forfattere i samme triste situation som spilprogrammører der skriver tekst-spil. De er måske geniale mennesker, men deres værker holder ikke ret længe.


ComON: Men selv hvis vi udelukker muligheden for at udgive bøger på Internet, så kunne du som kendt forfatter stadig sælge papirbøger direkte over nettet, og dermed omgå forlaget og detailhandlen. Er forlæggere og boghandlere ikke truede i informationsalderen?


Sterling: Jeg sælger faktisk bøger direkte over Internet. Eller rettere, jeg linker til Amazon.com, og overlader det til dem at pakke bøgerne i kasser, mens jeg får en beskeden procentdel. Traditionelle forlæggere bekymrer sig nok ikke ret meget, men boghandlerne har et reelt problem. Det bekymrer mig ikke personligt, fordi jeg mener at begge "traditioner" med at forlægge og sælge bøger blev ødelagt for mange år siden. Mega-mediekoncerner og gigantiske bogkæder ligner og opfører sig ikke som den "traditionelle bogbranche". Det ville være mærkeligt hvis de påstod, at de er store vogtere af litterære eller kulturelle traditioner.


ComON: Det hævdes fra flere sider, at papirbogen er truet i lyset af de nye elektroniske medier. Mener du, at bøgerne vil overleve Internettets digitale revolution?


Sterling: Bøger vil ikke kun overleve, men blomstre. Om 50 år vil næsten alt, hvad der findes om det tidlige Internet, være fastholdt i bogform. Internet på samme tid vil sandsynligvis slet ikke hedde "Internet" og vil få dagens Internet til at forekomme ligeså primitivt som morsekode.


ComON: Hvad er din mening om den nye bølge af elektroniske boglæseapparater, som f.eks. Rocket eBook, som gør det muligt at hente elektroniske bøger fra nettet?


Sterling: Jeg håber ikke at de har en fremtid. Jeg mener at de er fjollede og nytteløse apparater.


ComON: Hvad er din vurdering af forskningen i kunstig intelligens? Vi er jo blevet lovet i mange år, at den "intelligente" computer var lige om hjørnet, men det ser ikke ud til at blive realitet. Tror du, at det nogensinde vil lykkes, eller findes der en uovervindelig barriere mellem maskiner og mennesker?


Sterling: Kunstig intelligens bliver ikke realitet, men det skyldes ikke en uovervindelig barriere. Der er simpelthen ikke noget kommercielt potentiale i at skabe en computer, der vil snakke som Alan Turing. Vi bygger ikke computere for at løse dramatiske filosofiske problemstillinger. Det er meget dyrt, og det har vist sig at være meget mere besværligt end pionererne indenfor kunstig intelligens troede. Deres teori var, at hvis man kunne lære en maskine at spille skak, så kunne man også let lære den at tale, gå og se. Intet kunne være mere fjernt fra sandheden.


ComON: Mange mener, at Internettet medfører nye trusler mod privatlivets fred, og at selv almindelig brugere bør kryptere deres elektroniske breve. Mener du at sådanne bekymringer er begrundede?


Sterling: Der er selvfølgelig mange trusler mod privatlivet, men det er mest trusler mod rige og berømte mennesker, fordi det er de vigtige folk og dem, der har rigtige fjender. Problemet ligger ikke så meget i din egen, personlige kommunikation, men i kreditkort-transaktioner, rejseplaner, telefonfortegnelser, videokameraer osv. Hvis du vil kan du selvfølgelig kryptere din private post eller dine personlige data, men du burde ikke leve med illusionen om, at kryptering beskytter dig mod de virkelige trusler mod privatlivet.


ComON: Prøv at kaste blikket 10 år frem i tiden. Hvad er din personlige vision om fremtidens Internet?


Sterling: Det bliver kedeligt. Det er en meget vigtig teknologi, altså bliver det usynligt for os, ligesom løbende vand, telefoner og ure. Så længe vi kan pege på det og sige, hvor vidunderligt det er, har det ikke påvirket os fuldstændigt. Når først det har forandret os helt gennemgribende, vil vi betragte det som en selvfølge.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Ed A/S
    Salg af hard- og software.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

    Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

    08. oktober 2024 | Læs mere


    Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

    Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

    23. oktober 2024 | Læs mere


    Årets CISO 2024

    Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    24. oktober 2024 | Læs mere