Artikel top billede

Den nye digitale signatur er klar

I dag bliver efterfølgeren til den digitale signatur lanceret. Alle danske netbank-kunder flyttes over på NemID.

I løbet af det næste halve år får omkring tre millioner danskere NemID via deres netbank. Den opdaterede version af den digitale signatur bliver officielt lanceret i dag og skal markedsføres massivt i den kommende tid i tv-spots, online-reklamer og brochurer.

Selvom det er netbankerne, som for alvor skal gøre NemID til en succes, så kan den også bruges til mange andre digitale tjenester, både offentlige og private. I den private sektor er det blandt andet ejendomsmæglere, forsikringsselskaber og pensionskasser, der vil bruge NemID. Det samme vil fagforeningen HK og Klasselotteriet.

I en pressemeddelelse knytter videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen den nye digitale signatur sammen med regeringens målsætning om hurtigt bredbånd til alle danskere.

"NemID hænger tæt sammen med regeringens visioner på digitaliseringsområdet. Vores mål er, at alle danskere skal have adgang til mindst 100 Mbit/s højhastighedsbredbånd i 2020. Men tingene hænger sammen. Højhastighedsbredbåndet er ikke noget værd uden gode digitale tjenester. Og de digitale tjenester er ikke noget værd, hvis ikke borgerne kan finde ud af at bruge dem. NemID giver selv svage it-brugere en nem og sikker adgang til de digitale tjenester," siger ministeren.

Hun forventer, at NemID vil stimulere markedet til udviklingen af nye digitale selvbetjenings-løsninger.

”NemID bidrager på denne måde til fortsat effektivisering og kvalitetsforbedring af den offentlige service og til vækst i den private sektor,” siger Charlotte Sahl-Madsen.

Det er PBS-selskabet DanID, der står bag NemID. Her henviser man blandt andet til den elektroniske dokumentboks, den elektroniske patientjournal på Sundhed.dk og Erhvervs- og Byggestyrelsens nye portal Boligejer.dk som eksempler på tjenester, der kan skubbe til efterspørgslen efter den digitale signatur.

Fra i dag kan NemID bestilles på www.nemid.nu samt i borgerservicecentre og skattecentre. Bankerne starter også i dag med at sende NemID ud til deres brugere. Først mod udgangen af 2010 vil alle danske netbankkunder være flyttet over på NemID.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere