UNI2 og Oracle i samarbejde

Tele2's Internet-udbyder for professionelle erhvervskunder, UNI2, satser nu på Oracles database-platform i forbindelse med sit Web Hotel. UNI2 tilbyder tre forskellige løsninger, der er skræddersyet til det danske erhvervsliv med mange små og mellemstore virksomheder.


Ifølge marketingchef Daniel de Visme, UNI2, slipper virksomhederne for de store udgifter og mangeårige afskrivninger, der er forbundet med at anskaffe eget hardware og software, hvis de i stedet lægger deres Internet-aktiviteter på UNI2's web-servere.


"Virksomhederne opnår besparelser på driftsomkostningerne, og de behøver ikke bekymre sig om drift af Internet-forbindelse eller server. Disse services indgår i abonnementet hos UNI2. Virksomhederne undgår desuden at skulle uddanne databaseadministratorer selv," siger Daniel de Visme.


Hidtil har Oracles teknologi været forbeholdt større virksomheder på grund af prisniveauet, men aftalen med UNI2 understreger, at Oracle nu i stigende grad satser på mindre og mellemstore virksomheder.


"Vi anser UNI2's tilbud for et vigtigt skridt i retning af at realisere vores målsætning om at trænge bedre igennem over for mindre virksomheder. UNI2 er en stærk partner, der ligesom os sætter kvalitet i løsninger over alt andet," forklarer marketingdirektør Camilla Kampmann, Oracle Danmark.


UNI2 tilbyder Oracle-løsninger i tre varianter - Oracle WebDB, Oracle DBMS og Oracle Total. Fælles for alle tre er adgangen til en Oracle8i database.


Oracle WebDB tager udgangspunkt i, at websiderne laves online med det database-baserede udviklingsværktøj WebDB. Der skal ikke installeres nogen form for specialsoftware hos kunden - alt udvikles via en browser.


Oracle DBMS retter sig mod kunder, som ønsker at integrere deres eksisterende webside med en databaseløsning til f.eks. styring af kundeinformationer. Databasen kan knyttes til en af de eksisterende UNI2 Web Hotel-platforme eller UNI2's Serverpark.


Oracle Total er i størrelse og omfang den mest vidtrækkende og avancerede af de tre løsninger. Ud over en Oracle8i database indgår her også en Oracle Application Server og Oracle interMedia.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Targit A/S
    Udvikling og salg af software til business intelligence.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

    Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

    08. oktober 2024 | Læs mere


    Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

    Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

    23. oktober 2024 | Læs mere


    Årets CISO 2024

    Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    24. oktober 2024 | Læs mere