Snart bliver det muligt at låne eller købe en e-bog gennem det lokale folkebibliotek. Et nyt samarbejde mellem Århus' og Københavns kommunebiblioteker, forlaget Gyldendal, Dansk BiblioteksCenter og eHuset skal udvikle en fælles teknologisk løsning, der kan anvendes på alle landets folkebiblioteker.
Projektets skal gøre det muligt at hente e-bøger ned på biblioteksbrugerens egen computer gennem det lokale bibliotekssystem i en række forskellige formater. En indbygget krypteringsteknologi skal sikre, at der ikke kan fremstilles kopier af det lånte materiale.
Den teknologiske platform skal integrere udlån af e-bøger som en naturlig del af bibliotekernes øvrige processer, fortæller softwarefirmaet eHuset, der deltager i projektet. Bibliotekernes
normale edb-systemer skal kunne håndtere de administrative processer, der er knyttet til det nye medie, f.eks. skal bibliotekerne råde over systemer, der kan registrere data om lån/køb og en slettefunktion, som gør det muligt at slette bøger/tekster efter lånetidens udløb.