Elektroniske patientjournaler først klar om 15 år

Trods milliard-investeringer kan der gå 15 år før sygehusene er klar til at udveksle oplysninger om patienterne elektronisk, konkluderer en forskergruppe. Men sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fastholder, at et landsdækkende system er klar senest i 2010.

Der kan gå helt op til 15 år inden et landsdækkende system for elektroniske patientjournaler er klar. Det konkluderer en gruppe forskere i en statusrapport, som netop er offentliggjort. Amterne havde ellers lovet at patientjournalerne ville være færdige den 1. januar 2006. Men den tidsplan holder ikke.

»Når det ser så pessimistisk ud, så er det fordi ingen har koordineret arbejdet med de mange forskellige systemer, der er udviklet rundt om i landet. Man kan sige, at der fra starten har manglet rettidig omhu med at styre udviklingen af så komplicerede patientjournaler,« siger Søren Vingtoft fra den uvildige forskergruppe til Politiken.

Det mest optimistiske scenarie vil betyde at systemet kan tages i brug i 2013, men i værste fald bliver det først i 2020.

It-ekspert Erik Bonnerup kalder udviklingen af elektroniske patientjournaler for en skandale.

»Det her er en skandale af større dimensioner end Amanda. Man sagde, at man aldrig skulle have et nyt Amanda, men nu har man fået en stribe Amandaer, der ikke blot er en større skandale rent økonomisk, men også en skandale i patientbehandlingen«, siger Erik Bonnerup til avisen.

Men indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fastholder, at et landsdækkende system for elektroniske patientjournaler vil være klar senest i 2010. Han mener, at forskernes beregninger bygger på et forkert grundlag.

»Jeg betragter det scenarie som ren teori. Det regnestykke hviler på, at man i fremtiden går frem i samme tempo som i fortiden. Men det gør man netop ikke. Amterne er ved at skrue op for investeringerne, og derfor når vi også hurtigere i mål,« siger ministeren til Ritzau.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere