Microsoft kritiseres for afpresning

Microsofts trussel om at flytte den danske it-succes Navision med 800 arbejdspladser til USA er ren afpresning, mener foreningen Digital Forbruger Danmark.

Den amerikanske softwaregigant Microsoft forsøger at afpresse den danske regering med truslen om at flytte Navision til USA. Det mener foreningen Digital Forbruger Danmark, som er blandt de mest aktive i kampen mod EU's direktiv om softwarepatenter.

Ifølge dagbladet Børsen har Microsoft truet med at flytte sit danske udviklingscenter med 800 arbejdspladser til USA, hvis det lykkes for modstanderne at få blokeret patent-direktivet. Truslen blev fremsat under et møde mellem Bill Gates og statsminister Anders Fogh Rasmussen i efteråret.

Formanden for Digital Forbruger Danmark, Peter Mogensen, kritiserer at Microsoft forsøger at bruge Navision til at gennemtrumfe det omstridte direktiv.

»Det er ren afpresning. Hvor man kan udtage patenter har intet at gøre med hvor udviklingen foregår. Slet ikke når man er så store som Microsoft. Uanset om EU indfører softwarepatenter får Microsoft ikke bedre beskyttelse ved at flytte Navision til USA. Bill Gates anvender Navision som afpresning uden at det, han truer med, har nogen relation til det, han vil opnå,« siger Peter Mogensen til ComON.

Patentmodstandere mener at vedtagelsen af direktivet vil medføre endnu større tab af arbejdspladser end de 800 jobs, som er i farezonen, hvis Microsoft rykker sit udviklingscenter fra Vedbæk til USA.

»Det er selvfølgelig ærgerligt med de 800 arbejdspladser, hvis Navision flytter, men legalisering af softwarepatenter vil koste mange flere arbejdspladser i Danmark. Alene SimCorp som indtrængende bad Europa-udvalget om ikke at legalisere softwarepatenter har over 500 medarbejdere. Vi har jo heller ikke nogen garanti for at Microsoft ikke alligevel flytter Navision til USA, eller til Indien, eller et helt tredie sted. Som sagt har placeringen jo intet at gøre med hvor de kan udtage patenter,« siger Peter Mogensen.

Digital Forbruger Danmark opfordrer den danske regering til at stemme imod direktivet - også selvom det kan betyde, at Microsofts udviklingscenter forlader Danmark.

»Så politikerne står altså overfor at skulle vælge om de vil beskytte den danske software-branche, eller tækkes Microsoft i en studehandel om at Microsoft får softwarepatenter og Danmark beholder 800 konkrete arbejdspladser i Vedbæk,« slutter Peter Mogensen.

EU-Kommissionens direktivforslag blev senest behandlet af EU-parlamentets retsudvalg den 4. februar, som afviste forslaget med 19 ud af 20 stemmer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere