USA løsner grebet om ICANN

Nettets øverste myndighed ICANN bliver nu mindre afhængigt af amerikanske interesser. Men det kommer ikke til at betyde noget på daglig basis, mener dansk ekspert.

Et skridt i den rigtige retning.

Sådan beskriver flere ICANNs nye aftale med de amerikanske myndigheder.

Organisationen ICANN har stor betydning for hele klodens opbygning af navnesystemet og infrastrukturen på nettet, men siden oprettelsen i 1998 har ICANN været tæt knyttet til amerikanske interesser. ICANN fungerer godt nok på nonprofit-vilkår men ligger under og rapporterer til det amerikanske handelsministerium.

Nu er ministeriet og ICANNs aftale så udløbet og erstattet af en mere international aftale. I ICANNS nye Affirmation of Commitments kan man blandt andet læse, at ICANN ikke længere skal stå til ansvar over for ministeriet men et andet udvalg.

I aftalen er det også nævnt, at ICANN nu skal betragtes som en ”privat organisation med global ledelse”.

Men betyder det noget?
Kristian Ørmen, domænespecialist hos Larsen Data, har kigget den nye aftale igennem.

»Man har jo mange underafdelinger hos ICANN, og det, som mest springer i øjnene i den nye aftale, er, at mange af de evalueringer, der foretages hos ICANN, nu skal ske med reference til Governmental Advisory Committee (GAC). Og i GAC kan der jo være repræsentanter fra hvert land,« siger Kristian Ørmen fra Larsen Data.

Han mener dog ikke, at der er sket noget skelsættende i dag.

»Aftalen betyder mest, at omverdenen får lidt større indflydelse. Men det har ikke en radikal betydning. Jeg ser det mest som USAs måde at sige, ”at nu åbner vi lidt op”, fordi meget mere lægges ud til GAC. Som dansker synes jeg, at det er rigtigt positivt, da Danmark altid er repræsenteret på GAC-møderne og vores medlem er knalddygtigt,« siger han med henvisning til Julia Kahan-Czarny fra den danske telestyrelse.

Det optimale ICANN
Hvis ICANN skulle etableres i dag, så ville det næppe være placeret i så tæt forbindelse med ét enkelt lands regering. EU-kommissær Viviane Reding har opfordret til en direkte privatisering af ICANN, og andre har argumenteret for en FN-lignende struktur.
Ingen af delene kommer til at ske som konsekvens af den nye aftale, men det er der måske heller ikke behov for.

»Den ideelle udformning af CANN fra mit synspunkt er, at det skal være fuldstændigt uafhængigt af specielle interesser. I den aftale, som eksisterer mellem ICANN og ministeriet, er der også en ”forståelse” af, at det er sådan samarbejdet skal fungere. Hvis man skal følge ånden fra internettet, så mener jeg, at det skal være muligt for alle at få indflydelse, så længe de gider at sætte sig ind i sagerne. Og sådan synes jeg faktisk også, at det fungerer i dag,« siger Kristian Ørmen fra Larsen Data, der selv er ICANN-registreret.

Ifølge Kristian Ørmen er der heller ikke nogen grelle eksempler på, at USA har misbrugt eller vanrøgtet sin ”kontrol” over ICANN. Et eksempel var dog, at USA's regering tydeligvis blandede sig i lanceringen af .xxx, som skulle være forbeholdt pornografiske domæner – og standsede projektet i sidste øjeblik. Det skulle angiveligt være fordi, George Bushs kristne bagland opponerede mod, at man på den måde legaliserede porno på nettet.
En anden kritik har været, at muligheden for at indføre russiske og kinesiske tegn i domænenavne ville være sket hurtigere, hvis ikke ICANN havde sit afsæt i USA.

Et skridt af mange
EU-kommissær Viviane Reding har tidligere i år opfordret Obama til at slække de amerikanske bånd på ICANN.

Men selv om hun ikke får sin vilje 100 procent, så er hun glad for beslutningen:

»Internet brugere I hele verden kan nu forvente, at ICANN træffer ansvarlige og uafhængige beslutninger om domænenavne og adresser på vegne af alle nationaliteter. Hvis reformen gennemføres effektivt og åbent, så kan den finde bred accept blandt civile samfund, virksomheder og regeringer,« lyder hendes svar til aftalen.

ICANNs fysiske hovedkvarter forbliver i USA.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere