De Gule Sider skal tænke som brugerne

Søgesystemer skal tænke mere som brugeren, og ikke omvendt. Det er tanken bag TDC Forlags redesign af degulesider.dk

Det er søgesystemet, der skal tænke som brugeren - ikke omvendt. Det er grundtanken bag en ny og mere brugervenlig udgave af degulesider.dk, hvor ny teknologi er taget i brug for at gøre op med de gammeldags søgesystemers krav om præcision.

»Det gamle systems til tider lidt rigide logik passede ikke til brugernes behov. Derfor har vi fået den svenske it-virksomhed Apptus til at omstrukturere databasens data og skabe en Typhoon-søgemaskine, der kan foretage søgningerne langt hurtigere. Samtidig gør en særlig vandfalds-søgeteknik det muligt at finde, hvad man søger - også selv om søgeordet er stavet forkert,« siger markedsdirektør i TDC Forlag Charlotte Stokkebye.

Med Typhoon-søgemaskinen kan der foretages op til 64 niveauer af søgninger på de få millisekunder, det tager, før brugeren præsenteres for et resultat af sin søgning. Overordnet set foretager vandfalds-søgeteknikken tre typer af søgninger, nemlig præcise, trunkerede og fuzzy logic-søgninger. Det betyder, at systemet ved en søgning på navnet Brit automatisk vil finde præcise resultater som Brit, trunkerede resultater som Britta og fuzzy logic-resultater som Berit. Man kan altså sige, at vandfaldet foretager søgningen bid for bid, indtil den finder det resultat, som matcher søgeordet bedst, og giver brugeren et resultat. Derefter kan brugeren klikke på "udvid søgningen til lignende stavemåder" for at få resultater fra den udvidede søgning.

TDC Forlag har valgt at ændre form og indhold på degulesider.dk, fordi erfaringer med det gamle system viste, at mange brugere gik forgæves, hvis de ikke opfyldte systemets krav om præcision. Samtidig var der mange, som søgte efter en privatperson i fagregistret eller en virksomhed i personregistret. Derfor valgte TDC Forlag at lave en Supersøger, som giver brugeren mulighed for at søge i alle registre samtidig.

TDC Forlag har også valgt at udbygge degulesider.dk med en række serviceydelser. Blandt andet kan brugerne downloade en søgeboks til deres egen hjemmeside, sådan at besøgende kan slå et navn eller nummer op i telefonbogen uden at skulle forlade hjemmesiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere