En undersøgelse, foretaget af Forskningsministeriet og Ældre Sagen, viser at interessen for IT falder med alderen, skriver Politiken. Selv blandt de ældste IT-brugere er det dog stadig mændene, der dominerer. Blandt de ældre mellem 60 og 67 år er det 47 pct., der har prøvet at arbejde med computer, mens andelen falder til 11 pct. over 76 år. Ifølge Sonar har 53 pct. af de danske husstande en eller flere computere, men det gælder kun 20 pct. af mændene over 60 og 13 pct. af kvinderne i samme alder.