Skyd dig selv i brillefri 3D med HTC Evo 3D

Nu vil HTC knockoute den velbyggede Samsung Galaxy S II. Hemmeligheden er brillefri 3D-skærm med høj opløsning og to kameraer på mobilens bagside, der kan knipse billeder og video i 3D. Se HTC Evo 3D her.

Skyd dig selv i brillefri 3D med HTC Evo 3D

Vi har bogstaveligt talt rost Samsungs Galaxy S II-smartphone til skyerne, men fra og med i dag er HTC klar med en seriøs konkurrent.

HTC Evo 3D er ligeledes udstyret med kraftig dobbeltkerneprocessor på 1,2 gigahertz i form af Qualcomms Snapdragon, en gigabyte ram og Android 2.3.

HTC vil dog overliste Samsung med en toptunet 4,3 tommer touch-skærm med en opløsning på 960 x 540 pixel, der skal ses i forhold til Samsung-mobilens opløsning på 800 x 480 pixel. HTC leverer altså et billede, der er 35 procent mere detaljeret end konkurrenten.

Det mest markante fortrin skal dog findes i, at den stereoskopiske skærm byder på brillefri 3D-understøttelse, så du slipper for at benytte et par usexede 3D-briller. Alt andet manglede da også bare.

Vi er imidlertid meget interesserede i at konstatere, om betragtningsvinklerne lader noget tilbage at ønske, og om 3D-implementeringen generelt er spot on.

På mobilens bagside har HTC monteret to kameraer på fem megapixel, der kan optage samtidigt, når du aktiverer den såkaldte 3D-mode. Billederne fra hvert kamera vises simultant på skærmen - men en anelse forskudt - så 3D-effekten opnås i billedet, hvad enten du har skudt video eller fotos.

Kameraerne er udstyret med funktioner, så du nemt skifter mellem 2D og 3D og skyder videoklip i krystal 720p-opløsning med op til 30 billeder per sekund.

3D on demand

HTC udvider desuden paletten af 3D-funktionalitet med en on-demand videotjeneste kaldet HTC Watch, så du også kan se professionelle 3D-film på farten.

Tjenesten giver adgang til at downloade og afspille film med danske undertekster, og HTC fortæller, at 3D-film snart også bliver en mulighed. Filmpriserne kender vi stadig ikke, og vi har ikke mulighed for at bedømme, om sortimentet er noget at råbe hurra for.

HTC Evo 3D har en vejledende udsalgspris på 4.800 kroner og kan købes fra og med i dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere