Artikel top billede

Foto: Péter Andrasovszky

Sådan undgår du en kæmpe mobilregning på ferien

Det kan hurtig blive en ekstremt dyr fornøjelse, hvis du bruger din smartphone på ferien. Men en række smarte tricks kan spare dig for rigtig mange penge.

Med priser på op omkring 100 kroner per megabyte bliver det hurtigt meget dyrt lige at tjekke din Facebook eller mail på ferien.

Der er dog flere måder, hvorpå du kan undgå at blive flået af dit teleselskab.

Du er bedst stillet i EU

EU har gjort forholdsvis meget for at få priserne ned på et bare nogenlunde tåleligt niveau.

For det første er der indført et krav om, at dit teleselskab skal stoppe op for dataforbruget, når du rammer 450 kroner. Inden du rammer grænsen, skal de advare dig med en sms.

Det sker for at undgå historier som eksempelvis direktøren, der fik en regning på 23.694 kroner efter to dages messe i Tyskland.

Men der er ligeledes sat et prisloft på tale, sms og data. Derfor koster en megabyte normalt lidt under 20 kroner, så længe du er i EU.

Brug lokal Wi-Fi

Dog kan det blive meget billigere. Slå dataroaming helt fra på din telefon og benyt i stedet en lokal trådløs internetforbindelse.

På mange hoteller er det i dag gratis eller kan købes til en ganske fornuftig pris. Samtidig bruger mange caféer og lignende gratis Wi-Fi som et salgsargument til at lokke dig ind.

Du kan jo også altid være heldig bare at finde et åbent netværk, der hvor du befinder dig.

Har du først adgang til Wi-Fi, så kan du benytte dig af voip-tjenester som eksempelvis Skype til at ringe fra. Det koster ikke mange håndører, og er stort set med garanti billigere end at benytte mobilnettet.

Køb et taletidskort

Hvis du ikke vil være begrænset af kun lige at have adgang til din smartphones lyksageligheder, når du er på hotellet, kan du med fordel købe et lokalt taletidskort.

Find en lokal sælger og undersøg, ved hvilket kort du får den billigste megabyte-pris.

I mange lande kan du finde et taletidskort til omkring 100 kroner, hvor du betaler cirka 2 kroner per megabyte. Det er ikke helt vildt billigt, men det slår bestemt roamingtaksten.

Hvis du selv har gode erfaringer med et specifikt taletidskort i udlandet, så del dem venligst i debatten herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere