Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Salget styrtdykker hos kriseramte Nokia

Nokia har overraskende dårlige salgstal, og selskabet tør nu ikke skyde på, hvad årets salg lander på.

Salgstallene rasler ned hos verdens største mobilproducent, Nokia.
 
Selskabet har derfor set sig nødsaget til at skrue ned for virksomhedens forventninger til regnskabsårets andet kvartal, som dækker over april, maj og juni.

Årsagen er ifølge selskabet en lavere salgspris på telefonerne samt færre solgte mobiler.
 
Det er divisionen Devices & Services, der bærer ansvaret for Nokias mobiltelefoner i koncernen. 
 
"Nokia forventer, at Devices & Services-salget bliver betydeligt lavere end de hidtidige forventninger, der spænder mellem 45,5 og 49,2 milliarder kroner i andet kvartal 2011," skriver selskabet i en pressemeddelelse og tilføjer:
 
"Nokia forventer, at det ikke længere er passende at komme med en forventning for 2011 taget den uforudsete ændring i vores forventninger til andet kvartal i betragtning. Dog fortsætter Nokia med at udsende kort-sigtede forventninger til kvartalerne i sine kvartalsrapporter, ligesom der også kommer årsforventninger, når forholdene tillader det." 
 
Skrotter sin mobilplatform
De dårlige salgstal kommer ikke så lang tid efter, at koncernen valgte at satse på Microsofts Windows Phone som fremtidens mobilplatform i Nokias smartphones.
 
Dermed valgte koncernen at skrotte sin nuværende mobilplatform, Symbian, som tidligere i år mistede pladsen som verdens mest udbredte smartphone-platform til Googles Android.

Men Nokia forsøger fortsat at sælge telefoner med den dødsdømte platform, fordi den første Windows Phone-mobil fra Nokia tidligst kan være klar sidst på året.
 
Ifølge analytikere har den helt store udfordring for Nokia været at holde Symbian-salget oppe, trods Nokia selv har erklæret platformen død.
 
"Strategi-overgange er svære. Vi anerkender behovet for at levere gode mobilprodukter, og derfor bliver vi nødt til at accelerere hastigheden for vores overgang," udtaler Nokia-topchef Stephen Elop i en pressemeddelelse.
 
"Vores hold er tilpassede, og vi har stigende tro på, at vi vil skibe vores første Nokia-produkt med Windows Phone af sted i fjerde kvartal 2011," lyder det videre.

Selvom Nokia har meddelt, at selskabet går over til Windows Phone, har Stephen Elop forsøgt at understrege, at Symbian fortsat vil blive understøttet nogen tid endnu. Indtil 2016.
 
Krisen hos Nokia har blandt andet medført, at Nokia snart lukker sin danske udviklingsafdeling, hvor næsten 1.000 medarbejdere har deres daglige gang.

Se Nokias pressemeddelelse her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere