Artikel top billede

Her er EU's supersatsninger: Investerer milliarder i it

EU vil investere 15 milliarder kroner i to særligt udvalgte it-projekter, der skal tegne fremtidens teknologi. Se de seks finalister her, der alle er vilde fremtids-projekter.

Udvikling af en personlig robot-tjener og bygningen af en supercomputer, der kan simulere den menneskelige hjerne.

Sådan lyder to af de seks projekter, som EU har udtaget i en særlig finalist-pulje af udviklingsprojekter, der skal konkurrere om to pengepuljer på hver en milliard euro - 7,5 milliarder kroner.

De to vinderprojekter vil være sikret lang levetid, i det pengene - der vil komme fra EU's såkaldte 'Future and Emerging Techonlogies'-fond - vil sikre finansiering i 10 år.

Formålet med konkurrencen er ifølge EU-kommissær Neelie Kroes at udvikle "sucesser, der vil blive husket i en levetid.

De seks finalistprojekter vil hver især modtage 7,5 millioner kroner til at gøre deres projekter klar til den endelige bedømmelse i løbet af det næste års tid.

Dernæst vil de to vindere af de mange penge blive fundet. Det vil efter alt at dømme ske mod slutningen af næste år.

EU forventer, at udviklingsprojekterne i kraft af budgetternes omfang vil komme til at inddrage mange mennesker på kryds og tværs fra både universiteter og virksomheder.

"Formålet er ikke mindst at forbedre udnyttelsen af forsknings-resultater til teknologiske løsning og industrielle applikationer, som i dag er helt utilfredsstillende," lyder det fra Neelie Kroes.

De seks finalister, der skal konkurrere om de to puljer på hver 7,5 milliarder kroner, er:

- Udvikling af materialet graphene af de to nobelprisvindere Andre Geim og Konstantin Novoselov. De mener, at graphene kan erstatte silicium i mange elektroniske produkter samt at det nye materiale kan blive det stærkeste og mest fleksible materiale, der nogensinde er blevet udviklet.

- Udvikling af bittesmå robotter, der uden batterier kan optage, beregne og kommunikere data mens de eksempelvis befinder sig i en persons blodbaner. Disse bittesmå apparater vil kunne fungere som en slags helbredsassistenter fra fødsel til grav, hedder det.

- Udvikling af en supercomputer, der kan simulere den menneskelige hjerne og hjernens reaktioner på eksempelvis medicin og neuro-videnskabelige tiltag.

- Udvikling af en supercomputer, der kan analysere store mængder data og ud af disse skabe modeller over globale systemer, så man kan forudsige eksempelvis naturkatastrofer og lignende.

- Udvikling af en model, der kan skabe personlig medicin til enkelt-personer. Dette vil kræve en tæt kombination af molekylære, fysiske og anatomiske data samt al tilgængelig viden om medicin-udvalget i verden.

- Udvikling af intelligente robotter med kognitive og følelsesmæssige evner, der eksempelvis kan anvendes til ældrepleje eller til opgaver i katastroferamte områder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere