23 mand arbejder på at give dig bedre skærm-lys

Taiwansk statsstøttet forskningsinstitut har etableret et projekt med fokus på lysdiode-bagbelyste LCD-skærme og sensorteknologier til spilkonsoller.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Et statsstøttet forskningsinstitut i Taiwan har påbegyndt et treårigt forskningsprojekt om at udvikle billigere og mere holdbare lysdiode-bagbelyste LCD-skærme til mobiltelefoner, bærbare computere og tv.

Taiwans Industrial Technology Research Institute (ITRI) etablerede i sidste måned et forskningscenter sammen med britiske Oxford Instruments, der skal forske i LED-skærme med høj lysstyrke.

Forskningsresultaterne skal gerne ende med at gøre LED-bagbelysning billigere at producere og mere holdbare for forbrugerne, siger Lin Chin-yuan, der er leder af center for mikrosystem-teknologi ved forskningsinstituttet.

Anvendelsen af lysdioder til bagbelysning er i gang med at erstatte brugen af koldkatode-lysstofrør i LCD-skærme i produkter lige fra mobiltelefoner til fladskærms-tv, da lysdioder har større lysstyrke og er mere energieffektive.

Forskningsholdet på 23 personer vil se nærmere på en emballerings-proces og på mikrostruktur-teknologien bag LED'er med høj lysstyrke med det mål at finde frem til "ny og forbedret teknologi," skriver instituttet i en pressemeddelelse. Det oplyses ikke, hvor meget forskningsprojektet kommer til at koste.

Billige patenter til lokale virksomheder

Lin oplyser, at han ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at levere et estimat over, hvad forskningen kan resultere i målt i omkostningsbesparelser ved eller ny levetid for lysdiode-bagbelysning. Han oplyser dog, at forskningsresultaterne vil blive gjort tilgængelige for Taiwans produktdesignere.

Taiwans forskningsinstitut for industriel teknologi har hjulpet øens mange producenter af højteknologisk hardware med at forblive konkurrencedygtige i forhold til konkurrenterne i eksempelvis Japan og Sydkorea.

Forskningsinstituttet udvikler nye teknologier, tager patenter og licenserer opfindelserne billigt til taiwanesiske virksomheder. Instituttet samarbejder denne gang med Oxford Instruments på grund af virksomhedens erfaring med lysdiode-teknologi, fortæller Lin.

I løbet af de næste tre år vil instituttet og Oxford Instruments samtidigt forsøge at perfektionere mikro-elektromekaniske systemer (MEMS), der er sensorteknologien bag trådløse, bevægelses-baserede spilkonsoller såsom Wii, fortæller Lin. Denne forskning går i gang, netop som der er ved at komme god vækst i markedet for bevægelses-baserede spilkonsoller.

Forskningen i MEMS bør resultere i lavere produktionsomkostninger og bedre ydelse for sensorerne, siger Lin.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Conscia

    Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

    Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car