Dansk provinsby slår dørene op for super-internet

Allerede til sommer vil de første danskere blive tilbudt en internethastighed på en Gbit/s. Læs her hvem.

Artikel top billede

En af de hurtigste internet-forbindelser i verden. Det tilbud vil de første borgere i Varde Kommune få allerede i år.

Der er tale om en forbindelse med en overførselshastighed på én gigabit i sekundet.

Med den lynhurtige fiber-forbindelse kan du downloade en 90 minutters spillefilm i fuld HD på tre minutter og 36 sekunder. Med en to Mbit/s-forbindelse tager det omkring 30 timer.

Lokalt initiativ

Det er en gruppe af ni lokale virksomhedsledere, der har taget initiativ til at skabe det, de kalder "Silicon Varde".

Det er el-selskabet SE (Syd Energi), der står for udrulningen og finansieringen af det ambitiøse projekt.

"Vi var nogle stykker, der ville skabe vækst i stedet for at tale om nedskæringer hele tiden. Derfor satte vi os sammen for at gøre noget ved det. Planerne ligger nu klar, aftalerne med SE om investeringen er på plads, og nu drejer det sig om at omsætte den store vision til virkelighed," siger Sydbanks regiondirektør i Varde, Finn Christensen. 

Først i verden

"Vi har allerede erhvervskunder, der kører på en Gbit/s-forbindelser i dag, men vi vil allerede i 2011 se, at de første privatkunder kommer på," fortæller Niels Duedahl, administrerende direktør i SE, til Computerworld.

Hvis planen holder, så bliver Varde et af de første steder i Europa, hvor privatkunder bliver tilbudt en færdig løsning med den meget hurtige forbindelse.

Sidste år meldte Google ud, at selskabet ville eksperimentere med én Gbit/s-forbindelser i få udvalgte amerikanske byer. Ligeledes arbejdes der på udrulning af hastigheden i Sydkorea, der generelt er førende når det kommer til internethastigheder.

Prisen er stadig ukendt

I dag er SE's hurtigste produkt en 90/90 Mbit/s-forbindelse, der koster 499 kroner om måneden.

Når den over 10 gange hurtigere gigabit-forbindelse bliver lanceret, vil der blive indført flere trin op i mod topforbindelsen.

Det er dog endnu ikke fastlagt, hvad den endelige pris bliver.

"Det er klart, at det bliver et premium-produkt, men vi kender ikke prisstrukturen endnu," siger Niels Duedahl.

De første kunder i Varde Kommune vil allerede kunne komme på omkring sommerferien i år. Det er målet, at samtlige af kommunens husstande skal have adgang til en gigabit fiberforbindelse ved udgangen af 2014.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Conscia

    Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

    Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job