Artikel top billede

(Foto: Chris Perrett)

Endelig: Windows Phone 7 får længe ventet funktion

En opdatering af udviklerværktøjerne til Microsofts Windows Phone 7 giver slutbrugerne flere nye funktioner. Særligt en har været ventet med længsel.

Læs også: Windows Phone 7 får drøje hug af analysefirma

Smartphones er digitale schweizerknive, der kan klare stort set alt for den kræsne bruger.

Alligevel mangler selv helt nye modeller af og til funktioner, som på godt dansk kan betegnes som no-brainers.

Microsofts Windows Phone 7 er ingen undtagelse.

Hidtil har det ikke været muligt at lave en copy/paste i Microsofts ellers ganske nyskabende smartphone-operativsystem.

Det betyder, at man eksempelvis ikke kan kopiere tre linjers tekst fra en email og sætte dem ind i en SMS-besked.

Den lidt pinlige mangel retter Microsoft nu op på med en ny opdatering af udviklerværktøjerne.
 
"Den seneste opdatering indeholder en opdatering af Windows Phone Emulator, så den understøtter copy/paste-funktionalitet," skriver Microsoft blandt andet om opdateringen.

Slutbrugerne vil først kunne gøres brug af denne feature, når de på et tidspunkt kan opdatere deres telefon med en ny version af Windows Phone 7-styresystemeet, men udviklerne kan altså allerede nu give sig i kast med kodearbejdet.

Også et problem på iPhone

Inden de konkurrerende smartphone-spillere kommer alt for godt i gang med de muntre kommentarer om denne nyskabelse, må de hellere kaste et blik i deres egne historiebøger.

Manglende copy/paste var således også tilfældet på Apples iPhone i begyndelsen, ligesom også Android tidligere har haft problemer på den front.

Microsoft advarer om, at man kan opleve fejl i applikationer med pivot eller panorama-navigation. Derfor skal udviklerne nu tilpasse deres applikationer til den nye feature og sende den reviderede kode ind til Windows Phone Marketplace, Microsofts svar på en applikations-butik.

Foruden copy/paste-funktionen indeholder opdateringen af udviklermiljøet også flere andre nyheder.

Blandt andet er det blevet lettere for udviklerne at teste, om deres applikationer rent faktisk kan køre på de tilgængelige Windows Phone 7-smartphones.

Det er også blevet lettere at koble smartphonen til en pc, uden at Micosofts Zune-software skal tages i brug, og endelig er Microsoft klar med en opdatering af Silverlight til Bing-kort på den mobile platform.

Selvom Microsoft generelt har opnået anerkendelse for at prøve noget helt nyt og anderledes med Windows Phone 7, er det langt fra alle, der mener, at selskabets mål om for alvor at deltage i smartphone-kapløbet vil lykkes.

"Som vi ser det, er Windows Phone 7 Microsofts sidste chance. Vi ser ikke, at de indtil videre er lykkedes med at charmere hverken kunder, operatører eller applikationsudviklere," udtalte Magnus Rehle fra Greenwich Norden for nylig.

Læs også:

Windows Phone 7 får drøje hug af analysefirma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere