Som mindre virksomhed kan man vælge at lægge nogle forretningsdata ud i online-systemer, hvor udbyderen så sørger for at tage backup og vedligeholde server-hardware og -software.
Nogle planlægger at gå hele vejen og skille sig helt af med serverne i virksomheden. Eksempelvis virksomheden Knud E. Dan, som Business Center talte med forrige år.
Andre virksomheder foretrækker at have deres egen server stående. Så er er man selv ansvarlig for at undgå data-tab og/eller data-læk. Og man slipper for at stå med håret i postkassen, når en internet-service pludselig melder, at servicen lukkes.
Som det skete i slutningen af sidste år, da drop.io meddelte, at brugere havde indtil 15. december til at downloade deres data. Efter den dato blev alle data slettet.
Men selv om man ønsker at have sine egne servere stående i virksomheden, bør man have samme fleksibilitet, som online-tjenesterne tilbyder: Adgang til data hvor som helst og når som helst.
Netværksstorage med adgang fra internettet
En trend inden for netværksstorage eller Network Attached Storage (NAS) er storage, hvor det er enkelt at få adgang til data via internettet. NAS med cloud som det også kaldes.
På CES-messen, der ellers handler mest om forbrugerelektronik, præsenterede en række leverandører den slags storageløsninger rettet mod mindre virksomheder.
Buffalo Technology lancerede eksempelvis et nyt NAS-drev med navnet CloudStor. Du forbinder Cloudstor til din internet-router, og så er du klar til at anvende storage-løsningen fra kontoret eller ude hos kunden.
Cloudstor bliver vist som et system-drev på din bærbare med et drev-angivelse som F:, ligesom når du tilslutter enhver anden USB-enhed. Men når du tager den bærbare med dig ud til en kunde, vil du stadig have adgang til drevet, hvis du har internet-forbindelse.
Streaming af produktvideoer til mobil
Cloudstor giver mulighed for at streame video-indhold fra serveren direkte til en mobiltelefon via internettet.
Det kan eksempelvis være byttigt for sælgeren, der får en nem og handy måde at vise kunder de seneste produktvideoer.
Business Center har ikke nogen oplysninger om, hvornår Cloudstor kommer til Danmark, men de oplyste priser for Cloud med 1 terabyte er omkring 1.000 danske kroner (170 dollar) og 1.600 kroner (270 dollar) for en 2 terabyte model.
Synology DiskStation: Data-kontrol og fjernadgang
Vi har tidligere kigget nærmere på storage-løsninger fra Synology og nu har Synology opdateret deres produktlinje med et par nye DiskStation-tilbud.
Den nye DS211+ tilbyder storagekapacitet på 6 Terabyte og en mængde muligheder for fjernadgang, websites og streaming af eksempelvis internetradio.
For virksomheder med større storagebehov kan DS1511+ håndtere op til 45 terabyte samtidig med at der er samme udbud af web-adgang som DS211+ kombineret med mere avancerede administration-features.
Der er klare tegn på, at storage til små virksomheder hurtigt er ved at få samme muligheder for internet-adgang som traditionelt har været forbeholdt de større, mere komplekse og ikke mindst dyrere storageløsninger til store virksomheder.
Det gør det muligt for mindre virksomheder at lægge deres data i skyen uden at abonnere på egentlige internet-tjenester.
Som alternativ til hosted storage kan NAS-drev som Synology DS211+ og Buffalos Cloudstor være attraktiv for dig, hvis du er lidt i tvivl om, hvorvidt du vil gemme dine forretningsdata på en server, som du ikke har fuldstændig kontrol over.