Computerworld News Service: Inden for programmering i erhvervslivets it-afdelinger skrives kode overvejende i et af nogle få store sprog.
I visse it-afdelinger er det Java, i andre er det C# eller PHP. En gang i mellem bruges C++ eller et andet almindeligt sprog til brug i opgaver, der kræver høj ydelse såsom spilprogrammering, men fælles for dem alle er, at de kan tale SQL til databasen.
Det ville være fjollet af programmører, der søger arbejde i store virksomheders it-afdelinger, hvis de ikke lærer sig de sprog, men alligevel er overraskende mange nichesprog begyndt at trives rundt om i de store virksomheder.
Ud over grundpillerne finder man adskillige mindre sprog, der er begyndt at levere løsninger til i stigende grad almindeligt forekommende problemer, samtidig med at gamle nichesprog fortsat holder skansen.
Alle tilbyder de egenskaber, der er tungtvejende nok til at retfærdiggøre indsatsen for at lære en ny måde at programmere på.
Kender du sprogene?
Selvom de følgende syv nichesprog tilbyder egenskaber, der ikke findes i de dominerende sprog, så er mange af dem alligevel afhængige af de dominerende sprogs eksistens.
Nogle af dem kører ovenpå Java Virtual Machine og udnytter i bund og grund Java-teamets arbejde. Og da Microsoft byggede C#, var målet udtrykkeligt at åbne den virtuelle maskine over for andre sprog.
Den detalje kan gøre udrulningen lettere, men det betyder ikke meget for programmøren under kodearbejdet.
Under alle omstændigheder er disse syv programmeringssprog på fremmarch i de store virksomheder. Derfor kan det nu siges at være på tide at undersøge deres kvaliteter nærmere.
Vi lægger ud med Python, og i de kommende dage kan du læse om de resterende seks programmeringsstprog her på cw.dk, Ruby, Matlab, JavaScript, R, Erlang og Cobol.
Introduktion til Python
Der lader til at findes to slags mennesker, der elsker Python: De, der hader "tuborg"-klammer, og så videnskabsfolk.
Førstnævnte gruppe var med til at skabe sproget ved at bygge en version af Perl, der var lettere at læse og ikke nær så propfuld af klammer som en efterkommer af C.
Hopper vi nogle år frem i tiden var løsningen god nok til at blive det første sprog, der blev tilgængeligt på Google App Engine.
Dette er et tydeligt tegn på, at Python har en struktur, der gør det let at skalere i cloud computing, hvilket ellers er en af de største udfordringer inden for it til store organisationer.
Pythons popularitet inden for videnskaben er lidt sværere at forklare, i lyset af at sproget i modsætning til Stephen Wolframs Mathematica til matematikerne aldrig har leveret nogen datastrukturer eller elementer eksplicit tilpasset videnskabsfolks behov.
Pythons ophavsmand, Guido von Rossum, tror, at Python har vundet indpas i laboratorierne, fordi "videnskabsfolk ofte har brug for at improvisere, når de skal tolke deres resultater, og derfor er de tiltrukket af dynamiske sprog, som gør dem i stand til at arbejde meget hurtigt og se resultater næsten omgående."
Derudover er der selvfølgelig også et antal biblioteker tilgængelig, der leverer meget af det, videnskabsfolk kunne ønske sig. NumPy og SciPy er blot to af de mest ansete biblioteker, der blev kærligt plejet som open source-projekter og tilpasset videnskabelig beregning.
Videnskabelige og civilingeniørprægede foretagender såsom i medicinalindustrien er ikke de eneste, der anvender Python. Mange virksomheder i finanssektoren af nu stærkt afhængige af matematiske analyser og ansætter også højtuddannede videnskabsfolk, der medbringer deres vane med at kode i Python.
Dette programmeringssprog er ved at blive så populært i finanssektoren, at der endda er rejst forslag om at kræve, at prospektet for et værdipapir inkluderer en Python-algoritme, der specificerer, hvem der får hvad i investeringsafkast.
Oversat af Thomas Bøndergaard
