Artikel top billede

ValuePerform er en strategianalyse og en parallel til en personlighedstest - blot for virksomheder.

Samarbejde sender softwarehus ud i 16 lande

Det danske softwarehus ValueMaker og det danskejede internationale konsulenthus TBK Consult indgår et samarbejde, der sender ValuePerform ud på verdensmarkedet.

ValueMaker, der har udviklet det internetbaserede værktøj ValuePerform til analyse af strategi- og forretningspotentiale i virksomheder, har indgået et samarbejde med TBK Consult.

"Aftalen betyder, at vi med ét slag får ValuePerform ud på 16 markeder, udtaler Steen Alexander, direktør for ValueMaker.

Selskabet har allerede certificeret de første TBK konsulenter og modtaget en bestilling på 100 analyser fra en international softwarevirksomhed.

Værktøjet ValuePerform producerer på baggrund af internetbaserede spørgeskemaer et sæt diagrammer, der viser virksomhedens styrker, problemområder og potentialer for resultatforbedring på 15 ledelsesområder.

Med udgangspunkt i analysen kan ValuePerform-konsulenten hjælpe klienten med at sætte fokus på de områder, som er afgørende for virksomhedens strategi.

"ValuePerform er et værktøj, som gør det muligt på meget kort tid at få taget et 'røntgenbillede' af vore klienters situation," udtaler Hans Peter Bech, direktør for TBK Consult.

Alle skal certificeres

Hans Peter Bech forventer at have alle TBK's 40 konsulenter er certificeret inden udgangen af februar 2011.

"Indsigt i klientens situation er den første fase i enhver konsulent-opgave, og jo hurtige denne fase kan gennemføres, desto hurtigere kan vi komme til at løse de egentlige opgaver og skabe værdi og resultater for vore klienter," udtaler Hans Peter Bech.

Ideen til ValuePerform fik stifteren af ValueMaker, Jens Böhme, mens han arbejdede som konsulent i Bruxelles. Han savnede et værktøj, der på samme måde, som man tegner personlighedsprofiler, kunne tegne en profil af en virksomhed, uden at der skulle investeres lang tid i konsulentarbejde.

Med hjælp fra professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet fik Böhme designet og udviklet ValuePerform, som nu danner grundlag for virksomheden ValueMaker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere