IT Factory-kurator kræver 987 millioner af KPMG

I kølvandet på IT Factory-skandalen kræver kreditorerne 987 millioner kroner af revisionsselskabet KPMG.

Artikel top billede

Læs også: KPMG afviser blankt IT-Factory-krav på 987 millioner.

987.151.142 kroner.
 
Så meget kræver kurator for IT Factory-boet, Boris Frederiksen, af revisor-selskabet KPMG i en kommende erstatningssag.
 
Det fremgår af en stævning dateret 1. oktober 2009 mod KPMG, som Computerworld er i besiddelse af.

Dermed bliver erstatningssagen en af de største i Danmark nogensinde.
 
Kurator peger på, at revisionsselskabet, der reviderede årsregnskaberne for 2005, 2006 og 2007, har fejlet på flere områder.

Læs KPMG's reaktion på stævningen her.

Leasing under vareforbrug

Primært tegner årsregnskaberne, ifølge kurator, ikke et retvisende billede af IT Factorys forretning.
 
Op imod 98-99 procent af omsætningen stammer fra en såkaldt leasingkarrusel, men i regnskaberne for IT Factory står intet om leasingaftaler.

I stedet er de indført under vareforbrug.
 
"Det fremgår hverken direkte eller indirekte af de aflagte årsrapporter for 2005, 2006 og 2007, at "vareforbruget" består af betalte leasingydelser, ligesom leasingaftalerne i det hele er uomtalte i årsrapporterne som i revisionsprotokollaterne for samme år," står der i den næsten 300 lange siders stævning.
 
To almindelige ringbind
Samtidig gør Boris Frederiksen det klart, at det havde været en simpel ting for personer med adgang til endog meget begrænset materiale fra IT Factory, at gennemskue, at en altoverskyggende del af omsætningen stammede fra leasing-aftaler.
 
"En person med kendskab til selskabets omsætning og største kunder ville i øvrigt kunne konstatere denne cirkulære sammenhæng ved en simpel gennemgang af leasingaftalerne og de til leasingaftalerne udstedte købsbilag, der for årene 2005-2008 kan rummes i to almindelig ringbind," skriver han. 
 
Leasing havde afsløret fupnummer
Og det korte af det lange er set med kurators øjne, at fupnummeret ville være blevet afsløret tidligere, såfremt leasing-aftalerne fremgik af regnskaberne.
 
"Korrekt opstillede og reviderede årsrapporter for 2005, 2006 og 2007 ville umiddelbart have ført til aktivitetens ophør, hvorfor kreditorernes tab opstået ved transaktioner gennemført i perioden fra den 16. maj 2006 og fremefter kunne have været undgået," skriver han.
 
KPMG kendte til leasing-aftalernes eksistens, men ikke at de ofte dækkede over fiktive varer, fremgår det at stævningen.
 
KPMG har gentagne gange afvist, at have gjort noget forkert under revideringen af IT Factory-regnskaberne. Læs selskabets kommentar til denne artikel her

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Boris Frederiksen.

Læs også: KPMG afviser blankt IT-Factory-krav på 987 millioner.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27. maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension