Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Unisys og Apple hånd i hånd på jagt efter rige kunder

Et nyt samarbejde mellem Apple og it-serviceleverandøren Unisys skal for alvor sparke dørene ind hos erhvervslivet.

It-mastodonten Apple med sit velkendte fokus på konsummarkedet har nu planlagt en storstilet offensiv rettet mod erhvervslivet.
 
Det sker efter, at Apple har indgået en aftale med it-serviceselskabet Unisys om hjælp til salg af Apple-produkter til både private og offentlige virksomheder i USA.
 
Det skriver Bloomberg på baggrund af et interview med Unisys-partner Gene Zapfel, efter at Unisys og Apple i denne måned har underskrevet en samarbejdsaftale på et endnu ukendt beløb.
 
Aftalen med at gå direkte efter erhvervsmarkedet er en af de første for Apple, der med Unisys får drift, vedligeholdelse og andre services med i partnerskabet.
 
Æblet knækker nøden
Udmeldingen om samarbejdet kommer blot en uge efter, at Apple-chef Steve Jobs pralede af, at selskabets iPhone bliver brugt eller testet i 80 procent af Fortune 500 (de 500 største virksomheder i USA), mens iPad er købt eller bliver pillet på i 65 procent af Fortune 100-virksomhederne.
 
Og netop det marked med de store erhvervsspillere vil Unisys hjælpe Apple med at fat i ved at sikre, at virksomhedernes eksisterende computere og systemer virker med Apple-produkter som mobiltelefonen iPhone og Mac-computere.
 
"Mange af de store virksomheder er stadig meget pc-baserede. Apple vil knække den nød, og så vil kunderne begynde at købe meget mere," siger Gene Zapfel til Bloomberg om samarbejdet med Apple.
 
Unisys har inden partnerskabet specialiseret sig i udvikle iPhone-applikationer for offentlige myndigheder. Og det forventes, at selskabet vil fortsætte dette udviklingsarbejde med fokus på blandt andet at sende informationer sikkert via iPhone-telefonen.
 
"Det er alle mulige slags lag, som skal lægges ind for at sikre, at ingen kan bryde ind i telefonen. Vi har lagt et kæmpe ingeniørarbejde i at sikre telefonen, som - helt ærligt - ingen har gjort endnu," lyder det fra Gene Zapfel.
 
150 sælgere til erhvervslivet
Æblefirmaet har i de seneste to år drejet sit fokus mere og mere mod erhvervslivet, og har nu 150 sælgere dedikeret til de store virksomheder ifølge it-analytikerfirmaet Gleacher & Co fra San Francisco-området, hvor Apple også hører hjemme.
 
I alt har selskabet en omsætning på 350 milliarder kroner om året, men det er uvist, hvor meget de tunge erhvervskunder spytter i æblekassen.
 
Apple har ikke ønsket at kommentere samarbejdet med Unisys over for Bloomberg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere