Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. juni 2007.
Du er måske berettiget til kompensation, hvis du har været underlagt en såkaldt hemmelig jobkartel-aftale.
Det bliver afgjort i en retssag, Prosa har anlagt på vegne af medlemmet Claus Bobjerg Juul mod it-giganten IBM i landsretten.
Kravet er 180.000 kroner i erstatning til den tidligere ansatte, fordi der intet stod i hans ansættelseskontrakt om, at IBM havde indgået en aftale med A.P. Møller-Mærsk om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Beløbet på 180.000 kroner er dog urealistisk, ifølge en juridisk ekspert.
"Jeg tror simpelthen ikke på, at højesteret vil tildele en erstatning på 180.000 kroner," siger professor i erhvervsret Ole Hasselbalch fra Handelshøjskolen i Århus.
Han henviser dermed til, at sagen formodentlig vil nå helt til højesteret, hvis kompensationen ryger op i den størrelse.
Imidlertid forklarer Ole Hasselbalch, at fagforeningen har fundet en smart juridisk tilgang til at bekæmpe de hemmelige aftaler.
"Det er både kreativt og elegant, juridisk set, at køre sagen i forhold til ansættelsesbevisloven," fortæller han, men afviser at spå om udfaldet.
Koblingen mellem ansættelsesbevisloven og de hemmelige aftaler er Prosa imidlertid ikke de eneste, der har tænkt på. Også beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har overvejet, om jobkartel-aftaler bør stå i medarbejdernes ansættelseskontrakter.
I et notat til arbejdsmarkedsudvalget helt tilbage i 2001 lufter han muligheden for, at netop erhvervsbegrænsende aftaler kan betragtes som et væsentligt vilkår og dermed bør indskrives i kontrakterne.
Om landsretten vurderer det som et væsentligt vilkår, vil tiden vise, men sikkert er det, at sagen har stor principiel betydning. Blot en mindre erstatning vil medføre en stor regning til dansk erhvervsliv, da mange firmaer er blevet afsløret i at have indgået hemmelige aftaler.
Hvis Prosa snubler
Og skulle Prosa tabe retssagen, er en ny netop skudt i gang. Det er fagforeningen Pharmadanmark, der organiserer akademikere på lægemiddelområdet, der fører sagen for dets medlem Anne-Marie Rosenknach Larsen.
Her forlanger fagforeningen 208.000 kroner i erstatning.
I modsætning til IBM-retssagen, hvor firmaet påstår, at Claus Bobjerg Juul slet ikke var underlagt aftalen med A.P. Møller-Mærsk, er der ingen tvivl om, at Anne-Marie Rosenknach Larsen var underlagt den aftale, medicinalfirmaet Encorium Denmark har indgået.
Hun blev først ansat hos et andet firma, der skulle spørge Encorium Denmark om lov, inden de skrev under på ansættelseskontrakten.
Men Encorium Denmark nægtede Anne-Marie Rosenknach Larsen at tage jobbet.
Hun vil ikke røbe navnet på det andet firma, da hun vil holde dørene åbne for mulig ansættelse der i fremtiden.
Arbejdsretten også i gang
Samtidig har LO på vegne af sine medlemsfagforeninger anlagt hele fem retssager i Arbejdsretten.
Her bliver jobkartel-aftalerne beskyldt for at stride mod overenskomsten.
LO peger på, at aftalerne strider mod lønmodtagernes ret til fri bevægelighed og hovedaftalens § 9 stk. 2.
I den står der, at "der må ikke fra nogens side lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader".
Desuden mener LO, at der i bestemmelserne om opsigelsesvarsel ligger en forudsætning om fri bevægelighed.
I de fem sager er der tale om, at både de hemmelige og ikke-hemmelige aftaler kan blive kendt overenskomststridige, og firmaerne kan dermed blive pålagt en bod.
Det er svært at sige, hvornår de forskellige juridiske tvister bliver afgjort. Men det er sandsynligt, at uanset udfaldet vil sagerne på grund af deres principielle betydning blive afprøvet ved højere instanser.
En endelig afklaring af eventuelle ankesager vil næppe falde før engang i 2008.
kh
OriginalModTime: 28-06-2007 14:23:34
