Stavnsbåndet lever videre i 2007

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. juni 2007.


Der kommer intet forbud i 2007 mod de omstridte jobkarteller, der stavnsbinder medarbejdere. Dermed står de danske lønmodtagere tilbage som tabere, mens politikere og fagforeninger peger fingre ad hinanden.
analyse
Af Kristian Hansen
Efter loven mod hemmelige jobkarteller blev trukket tilbage i starten af maj, fyger beskyldninger gennem luften mellem politikere og fagforeninger.
Loven skulle ellers være trådt i kraft 1. august 2007.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) påstår, at fagforeningerne slet ikke ønsker et forbud med hemmelige aftaler.
Det, selv om fagforeningerne de sidste år ikke har lavet andet end at bede om et lovindgreb mod aftalerne.
Også arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti har valgt samme retoriske spor som ministeren, og virker personligt stødt over fagforeningernes kritik af lovforslaget, som de påstod var "det største tyveri, lønmodtagerne har oplevet i nyere tid." Om loven reelt forbedrer eller forringer lønmodtagernes vilkår er svært at sige. Sikkert er det dog, at fagforeningernes kurs i sagen ikke har gjort det lettere for politikerne at navigere. Flere fagforeninger har anlagt retssager, herunder LO i arbejdsretten. Det gør de i den overbevisning, at både de hemmelige og ikke-hemmelige aftaler strider mod henholdsvis overenskomstaftalerne og ansættelsesbevisloven.
Men hvis jobkarteller allerede i dag strider mod loven og overenskomsterne, hvorfor så lave en lov, der forbyder dem?
Oppositionens lovforslag, der forbyder både de hemmelige og ikke-hemmelige aftaler, vil indtil retssagerne er færdige selvfølgelig skabe lidt tryghed hos lønmodtagerne. Men også oppositionen har været slingrende i sagen.
Først pålægger den ministeren at fremlægge et lovforslag mod hemmelige aftaler, hvorefter den afviser forslaget og fremlægger sit eget - mere omfattende forslag.
Oppositionen har selvfølgelig lov at blive klogere, men det virker som om den har tænkt, "hov, vi skal da også lige have forbudt de ikke-hemmelige aftaler".
Fremtiden for lønmodtagerne lader derfor til at ligge i hænderne på de konservative.
De har åbnet op for at drøfte et lovindgreb efter sommerferien - formodentlig et lovindgreb, der ender midt imellem ministeren og oppositionen og således ulovliggør stort set alle jobkarteller - bortset fra nogle få undtagelser.
En ny lov vil dog næppe træde i kraft før engang i 2008. Så måske vil de igangværende retssager i sidste ende overhale politikerne indenom.
Som tingene ser ud i dag må danske lønmodtagere altså se frem til at være stavnsbundne i 2007.

Billedtekst:
Forgæves Der kommer ingen
lov mod jobkarteller i 2007.
Det selv om fagforeningerne
de sidste år har arbejdet hårdt
for et lovindgreb mod aftalerne.
Foto: Per Wessel

OriginalModTime: 28-06-2007 14:22:01




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere