Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. juni 2007.
Underviserne på landets universiteter mangler it-færdigheder. De studerende, eksperter og rektorer erkender, at det blokerer for brugen af e-læring.
Landets klogeste undervisere, skal på den digitale skolebænk.
Professorer, lektorer og
ph.d.er mangler tilstrækkelige digitale kompetencer til at bruge e-læring i undervisningen.
Sådan konkluderer en rapport, som Rambøll Management har lavet for IT- og Telestyrelsen i januar 2007.
"Nogle undervisere kan noget, mens andre næsten ingenting kan. Det er helt usystematisk," siger næstformand og uddannelsesordfører Rune Stahl fra Danske Studerendes Fællesråd.
Han bakkes op af ekspert i e-læring fra Teknologisk Institut Knud Erik Hilding-Hamann.
"Indtil videre er det primært de administrative og kommunikative processer, som er blevet digitaliseret på universiteterne og i mindre grad læringsprocesserne," siger han.
Rapporten konstaterer samtidig, at ingen af landets universiteter systematisk efteruddanner underviserne i it-pædagogik. Selvom det, ifølge rapporten, er en af de største barrierer for at udbrede e-læring til de studerende, .
Studerende undrer sig.
"I stedet for investering i nye dyre systemer burde man kommunikere ud, hvad de nuværende systemer kan. Der er nemlig et stort behov for efteruddannelse" siger repræsentant for de studerende, Rune Stahl.
Han håber, at der snarest bliver sat ind på området.
Rambøll Management anbefaler da også, at it-pædagogiske kompetencer indskrives i den kompetenceprofil og efteruddannelsesmodel for underviserne, som Videnskabsministeriet netop har offentliggjort.
Flere af landets universiteter erkender problemet, men pointerer, at de løbende uddanner personalet.
"Underviserne mangler it-pædagogiske kompetencer, der gør dem i stand til at integrere it meningsfuldt i undervisningen, men vi uddanner løbende de fakulteter, hvor vores nye e-læringssystem bliver rullet ud" siger centerleder Lars Kayser fra Webbaseret Læring på Københavns Universitet.
Også leder af e-læringsenheden på Aarhus Universitet, Tom Latrup-Pedersen, peger på undervisernes kompetencer som et vigtigt element.
"Hvis e-læring skal anvendes som andet og mere end distribution af undervisningsmateriale, kræves der udvikling af pædagogiske kompetencer," siger han.
Dekan Per Holten-Andersen fra det tidligere KVL, nuværende Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer mener, at det er oplagt at vende blikket mod Finland og England.
Her har man fra nationalt hold egentlige tilbud om efteruddannelse af underviserne, en e-moderatoruddannelse, som giver underviserne de nødvendige it-pædagogiske kompetencer.
"At undervise med brug af e-læring er en ny måde at undervise på, og det kræver naturligvis, at man erkender dette og har fokus på nødvendigheden af at underviserne efteruddannes til den opgave," siger dekanen.
Skæv struktur
I modsætning til lederne på universiteterne i Århus og København mener rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet ikke, at undervisere mangler it-pædagogiske kompetencer.
"Det er ikke så meget lærernes kompetencer som interessen for og efterspørgslen efter e-læring, der hæmmer udviklingen," siger han.
Rapporten fra Rambøll Management nævner intet om, at der skulle mangle efterspørgsel fra de studerende, men peger i stedet på skæve incitamentsstrukturer, der gør at underviserne ikke bliver honoreret godt nok for udvikling af e-læringsmateriale i forhold til andre aktiviteter.
Det nikker Lars Kyser fra Københavns Universitet genkendende til.
"I dag bedømmes undervisere på antallet af publikationer, men egentlig kunne de også bedømmes på, om de har udviklet e-læringsmateriale," siger han.
Endelig er der også tvivl om ophavsrettigheder til undervisningsmaterialet.
Universiteterne har kun analoge aftaler med CopyDan. Det betyder i praksis, at de ikke må lægge tekster og lignende på deres interne e-læringsplatfom - teksterne skal kopieres og omdeles.
"Det er for eksempel ganske vanskeligt at videostreame en forelæsning om nyere dansk billedkunst uden at vise en række af de værker, som forelæseren analyserer. Det kræver en betydelig indsats at opnå tilladelser fra kunstneren, den fotograf, der har fotograferet værket, det forlag, der eventuelt har udgivet den fotografiske gengivelse med videre," siger Tom Latrup-Pedersen fra Aarhus Universitet.
Videnskabsminister Helge Sander har det overordnede ansvar for universiteterne, og kommer i løbet af året med en national strategi om e-læring.
Dermed kommer Danmark på højde med lande som Østrig, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Luxemborg, England og Portugal, der alle har nationale strategier for e-læring.
Boks:
Danmarks bedste e-universiteter
Hvilke universiteter er længst fremme med e-læring? Det har Rambøll Management givet et indblik i med en såkaldt benchmark-undersøgelse.
Konsulenthuset har opgjort, hvilke universiteter der har 1) indskrevet e-læring i udviklingskontrakterne med Videnskabsministeriet, 2) udviklet deciderede e-læringsstrategier, 3) oprettet en e-læringsenhed, 4) anvender læringsplatforme samt 5) har oprettet en pædagogisk udviklingsenhed.
Fem universiteter opfylder samtlige opstillede kriterier, mens Danmarks Farmaceutiske Universitet kun opfylder et:
5:
Aalborg Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole.
4:
IT-Universitetet i København (mangler pædagogisk udviklingsafdeling), Aarhus Universitet (e-læring ikke indskrevet i udviklingskontrakt).
3:
Roskilde Universitet (ingen e-læringsstrategi og e-læringsenhed), Danmarks Tekniske Universitet (ingen e-læringsstrategi og udviklingskontrakt med e-læring), Handelshøjskolen i København (ingen e-læringsstrategi og udviklingskontrakt med e-læring), Handelshøjskolen i Århus
(mangler pædagogisk udviklingsafdeling og udviklingskontrakt med e-læring).
1:
Danmarks Farmaceutiske Universitet (har en læringsplatform).
Kilde: Rambøll Management,
"National Strategi for E-læring", januar 2007
Billedtekst:
kompetencer Aarhus Universitet ligger i den bedste halvdel, når det gælder e-læring på danske universiteter. Foto: Claus Haagensen/Chili
OriginalModTime: 28-06-2007 14:17:21
