Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. juni 2007.
Konsulentfirmaet Rambøll Management anbefaler investeringer på 80-120 millioner kroner i
e-læring. Idékataloget fra rådgivningsfirmaet indeholder over 50 forslag.
En national skattejagt for alle landets 3. tredje klasser i folkeskolen, hvor eleverne downloader opgaver på mobilen, som de skal løse.
Det er blot ét af de forslag, Rambøll Management anbefaler videnskabsminister Helge Sander (V) at integrere i den kommende nationale strategi for e-læring.
Og ideer er der nok af i den 238 sider lange rapport, som rådgivningsfirmaet har udarbejdet for IT- og Telestyrelsen.
Lægger man de i alt 50 forslag sammen, løber investeringerne op i 80- 120 millioner kroner - afhængigt af, hvilket ambitionsniveau man ønsker.
Hvis alle forslag bliver ført ud i livet, kommer det til at berøre mange tusinde mennesker.
E-læring skal nemlig hjælpe elever med lektiehjælp, sundhedspersonale til at lære nye teknologier, universitetsstuderende til at gennemføre studier, indvandrere til at blive bedre til sprog, sundheds - og omsorgspersonale til at blive bedre til passe syge, medarbejderne i jobcentre til at få flere folk i arbejde, offentligt ansatte til lettere at kunne bruge e-faktura og e-ordre, borgerne til bedre at kunne bruge digital signatur og så videre.
Første prioritet for regeringen er ifølge rapporten, at lave et fremtidsværksted, der skal samle op på de erfaringer, der måtte være i både det offentlige og private erhvervsliv med e-læring. Det skal helst stå klart allerede inden sommerferien i år.
Kommuner halter bagefter
Anden prioritet er universiteterne, hvor Rambøll Management opfordrer videnskabsministeren til at gå i dialog med Rektorkollegiet om at finde den rette model, der kan give de studerende mere e-læring.
Endelig er den offentlige sektor tredje prioritet. Her peger rådgivningsfirmaet på, at Kvalitetsreformen er en oplagt mulighed for at teste forskellige e-læringstiltag.
Og erfaringerne derfra skal udbredes til resten af den offentlige sektor, hvor der er et stort potentiale for effektiviseringen ved brugen af e-læring.
En rundspørge Rambøll Management har foretaget i forbindelse med rapporten, viser, at 60 procent af kommunerne slet ikke har forsøgt sig med e-læring. Mikkel Haarder der er centerchef i Kommunernes Landsforening tvivler på det tal.
Han forklarer, at det må skyldes at man centralt i kommunen ikke kender til alle projekterne rundt om i kommunens institutioner.
"Men det er nødvendigt at diskutere hvilke initiativer, der kan fremme e-læring," siger han.
Rambøll Management peger desuden på et enormt potentiale inden for voksen- og efteruddannelse generelt, der relativt let kan realiseres.
For få midler kan man inden for AMU-systemet opnå besparelser på 300 millioner kroner årligt. Målet i 2012 bør derfor ifølge rapporten være, at 90.000 personer gennem e-læring får styrket deres basale læse- skrive og regnefærdigheder.
Dertil kommer, at 20 procent af AMU-aktiviteterne - svarende til 2.000 kursister - gennemfører e-læringsbaseret uddannelse.
Minister tror på potentiale
IT - og Telestyrelsen, der har bestilt rapporten, ønsker ikke at kommentere rapporten, men forklarer, at rapporten indgår som input i den kommende strategi på området.
Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander til rapportens mange forslag.
Men han tilkendegav tilbage i 2003, at han tror på, at der er et stort uudnyttet potentiale i e-læring i Danmark.
Hvor mange penge og hvilke initiativer videnskabsministeren nu vil investere i e-læring bliver først besvaret senere på året, når han fremlægger en national strategi for e-læring.
Boks: Udvalgte ideer fra Rambøll Management
Folkeskolen.
Et online-naturfagsspil med en indbygget konkurrence for bedste hold.
Pris: 2-3 millioner kroner.
Sundhed
Regioner bør gå sammen om at udvikle e-kurser til sundhedspersonale.
Pris: 3-4 millioner kroner.
Efteruddannelse
Forsøg med e-læring i basale læse-, skrive- og regnefærdigheder.
Pris: 5-10 millioner kroner afhængigt af ambitionsniveau.
Universiteterne
Pris til Det Digitale Universitetskursus, der udvælges ud fra kriterier om bedste e-læringsprogram.
Pris: 900.000 kroner.
Digital signatur
Udvikling af e-læringsprogrammer, der kan hjælpe private borgere og små og mellemstore virksomheder med deres anvendelse af digitale signatur.
Pris: 1-1,5 millioner kroner.
Indvandrere
Blandt andet interaktiv sprogtræning.
Pris: 5-10 millioner afhængigt af ambitionsniveau.
Nationalt it-kørekort
Borgerne skal kunne teste deres it-kompetencer og viden inden for it-sikkerhed.
Pris: 1,5-2 millioner afhængigt af ambitionsniveau.
Open source programbibliotek
En online ressource med open source og freeware-værktøjer til udvikling og formidling af e-læring, som udviklere, undervisere og uddannelsesinstitutioner kan hente.
Pris 0,5-1 million kroner.
Den digitale uddannelsesmappe
I tilknytning til borger.dk udvikles en service til borgerne, hvor de kan samle eksamensbeviser og andre dokumenter fra uddannelser og derudover har mulighed for at tage en række selv-test.
Pris 3 millioner kroner.
Billedtekst: Skærm E-læring skal hjælpe skoleelever med lektiehjælp, sundhedspersonale til at lære nye teknologier, universitetsstuderende til at gennemføre studier, indvandrere til at blive bedre til sprog, sundheds - og omsorgspersonale til at blive bedre til passe syge, medarbejderne i jobcentre til at få flere folk i arbejde, offentligt ansatte til lettere at kunne bruge e-faktura og e-ordre, borgerne til bedre at kunne bruge digital signatur og så videre.
OriginalModTime: 14-06-2007 14:44:53
