Myndigheder frygter ét e-lærings-system

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. juni 2007.


Ét learning management system (LMS) til hele staten. Det er skrækscenariet for flere offentlige myndigheder, der på forhånd siger "nej tak".
En række myndigheder står nu frem, efter at en rapport, Key2Know har udarbejdet for Finansministeriet, anbefaler ét fælles e-læringssystem.
"Det gyser i mig, at nogen kan foreslå, at vi skal have et andet system tvunget ned over os," siger projektleder John Navntoft fra Kriminalforsorgen.
Også systemadministrator Niels Oehlenschlæger fra politiskolen, der står for e-læring til 14.300 politifolk over hele landet, frygter, at ét centralt system fjerner fleksibiliteten.
"Vi er meget glade for vores nuværende system, hvor vi selv kan vælge, hvilke funktioner vi har. Det er jo ikke sikkert, at det bliver det samme med et centralt system," siger han.
Regioner på vagt
I regionerne forstår man heller ikke anbefalingen af én central løsning. Her håber man, at centraliseringstanken ikke følger anden fase i Finansministeriets plan for e-læring i det offentlige, hvor systemet måske skal udbredes til resten af de offentlige myndigheder.
It-projektleder Stig Kronvold fra Region Syddanmark med 28.000 ansatte forklarer, at de enkelte organisationer bør være udgangspunktet, når man tænker e-læring.
"Ét system kan umuligt opfylde de praktiske behov, vi har. Vores målgrupper er nemlig vidt forskellige og har vidt forskellige behov," siger han.
Også kontorchef Steffen Ørnemark fra it-afdelingen i Region Midtjylland, fortæller, at de har gode erfaringer med flere systemer.
"At købe ét system, der skal tilpasses til alle de forskellige behov, er alt for ressourcekrævende. At staten kun skal have ét system er naivt. Man skal ikke tage udgangspunkt i systemet, men i den enkelte organisations behov," siger han.
Administrerende direktør Oliver Peters fra Key2Know afviser blankt kritikken.
"LMS-systemet har forskellige domæner, så hver enhed kan tilpasse systemet netop efter egne behov", siger han. Oliver Peters henviser til, at store koncerner jo heller ikke har ét system for hver division eller afdeling.
"Stordriftsfordelene er betydelige. Det er billigere, og fleksibiliteten ryger altså ikke. Men det er klart, at det i sidste ende er en politisk beslutning, hvad man vælger," understreger direktøren.
Han bakkes op af chefen for Den Digitale Taskforce, Lars Frelle-Petersen.
"Ved at etablere en fælles løsning spares der blandt andet udgifter på drift, hosting, vedligehold og udvikling samtidig med, at der kan opnås betydelige rabatter på køb af licenser," siger han. Samtidig giver det mulighed for bedre koordinering på tværs af enhederne.
"Et fælles LMS giver information om de samlede kompetenceudviklingsaktiviteter i staten. Det er informationer, der er væsentlige for at sikre en fælles tilgang til kompetenceudvikling.," siger Lars Frelle-Petersen.
Også en anden anbefaling i rapporten fra Key2Know om, at der skal være indholdsudbydere, undrer Stig Kronvold fra Region Syddanmark.
"Det er helt hen i skoven med få indholdsleverandører. Det vil være uklogt at binde sig til få leverandører, især i den størrelsesorden," siger han
Han bakkes op af Steffen Ørnemark fra Region Midtjylland.
"Hvordan vil det hænge sammen, når der skal laves alt fra førstehjælpskurser til kurser om it-sikkerhed og elektroniske pationtjournaler? Det giver simpelthen ingen mening," siger han.
Misforstår anbefaling
Også her afviser Oliver Peters fra Key2Know indvendingerne.
"Der er måske tale om, at der skal være op mod ti indholdsleverandører, men det gælder kun for omkring 80 procent af kurserne," siger han.
Oliver Peters henviser til, at ved kurser i for eksempel projektledelse og Word er det jo ligegyldigt, om medarbejderne, der skal deltage, sidder i Statsministeriet eller Videnskabsministeriet.
"Vi har gennemgået kursuskatalogerne i centraladministrationen, og den gennemgang viste, at utrolig mange kurser sagtens kan køres på tværs af enhederne. Og det er jo tåbeligt at have mange leverandører til det, når man kan få en bedre pris hos få leverandører," siger han.

OriginalModTime: 01-06-2007 10:02:35




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere