IBM tager et ordentligt skridt ind i den virtuelle verden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. december 2006.


I dag løfter den amerikanske it-gigant IBM sløret for en massiv indsats i den virtuelle verden Second Life. Også danske Computerworld går med i det omfattende projekt.

Hvis nogen skulle være i tvivl, om IBM mener det alvorligt med at satse på Second Life, så bliver tvivlen manet i jorden i dag.
Netop her til morgen offentliggør den amerikanske teknologikoncern en massiv inva­sion ind i den virtuelle verden Second Life. I det stille har IBM opkøbt 12 øer i det digitale univers for at eksperimentere med mulighederne med et tredimensionelt mødested på internettet.
- Ideen er at åbne et sted, hvor vi kan møde vores partnere og offentligheden, så de kan se de muligheder, der ligger i at bygge nyt i Second Life, siger Andrew D. "Roo" Reynolds, der sidder med ansvaret for at koordinere IBM's gøremål i Second Life.
Hans officielle titel er Metaverse Evangelist, og han er den, der skal prædike ordene om potentialet i metaverset, det virtuelle univers. Han understreger, at det nye kompleks ikke er IBM' s første tønder land i Second Life.
- Vi har i forvejen en masse jord derinde, men dette bliver det første offentligt tilgængelige område, siger Roo Reynolds.
De 12 øer bliver opdelt i tre zoner for interne IBM-projekter, samarbejder med partnere og et område til eksperimenter med at udnytte data fra andre it-systemer inde i Second Life.

Nyheden kommer, efter at Computerworld i sidste uge kunne fortælle, at IBM har op mod 700 medarbejdere som beboere i Second Life. Mens hovedparten udforsker universet af lyst, arbejder en stor gruppe på at udforske de muligheder, der ligger i et tredimensionelt univers. Her og nu er det virksomheder - kunder - der henvender sig til IBM for at hjælpe til etablere sig i Second Life.
Men på lang sigt har IBM ambitioner om at konstruere et nyt og anderledes tredimensionelt internet.
Men er det initiativ ikke bare en måde for IBM at score point i offentligheden for at se smart ud i Second Life?
- Den slags hører jeg ofte. Og her er der en ting, jeg gerne vil gøre klart: IBM har ingen intentioner om at bruge dette område til at markedsføre noget som helst over for andre brugere af Second Life. Vi bruger ikke Second Life som en plakat for IBM. Vi ser meget videre end "novra, vi har fået noget land i Second Life".
-Vi kigger på, hvad vi kan få ud af Second Life i det lange løb. Og hvis jeg skal være brutalt ærlig, så ved vi dårligt, hvad det kan udvikle sig til. Vi har selvfølgelig en række ideer til, hvad vi kan bruge de nye faciliteter til, siger Roo Reynolds.
En af mulighederne er, at det nu bliver muligt at holde meget store møder eller præsentationer
- Vi kan samle et publikum i store virtuelle auditorier til større præsentationer.
Joh, nok kan man gøre det, men hvorfor skulle man gøre det? Man kan da lige så godt bruge et auditorium i den virkelige verden.
- Ja det man sagtens. Det at mødes ansigt til ansigt er vigtigt. Men når man arbejder i forskellige dele af verden, kan man bruge dette til at mødes og stadig have den følelse af at være en del af en gruppe. Og det kan man gøre, uden at skulle rejse, siger Roo Reynolds.
Ifølge ham har han og flere andre haft møder og interessante diskussioner i Second Life med mennesker, der befandt sig i andre dele af verden. Uden at belaste miljøet ved at rejse kloden tynd med jetfly af den grund.

Roo Reynolds fremhæver det som praktisk anvendeligt for mange andre end IBM. Han peger på, at mange af IBM's kunder har benyttet sig af koncernens områder i Second Life til at opbygge eksperimentelle bygninger eller miljøer. Ikke for at sætte deres logoer på, men for at teste, hvad de virtuelle verdener kan bruges til rent praktisk
- Det virkeligt fascinerende er, at vi først nu er ved at se en æra, hvor vi kan bruge et elektronisk, tredimensionelt miljø til forretningsverdenen. Og det er spændende at være med til at forme det, i stedet for at være henvist til sidelinjen.

Billedtekst: kæmpe?Et amfiteater til stormøder er en af de nye faciliteter i IBM's nye innovationscenter i Second Life.

OriginalModTime: 14-12-2006 12:39:26




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren