Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. august 2006.
Der er sandheder så store, at de gælder for barnet såvel som for oldingen, for det enkelte menneske såvel som for familier, nationer og virksomheder.
I min egen børneopdragelse har jeg opsamlet "fars gyldne sætninger", som jeg bruger, når det overhovedet giver mening. Og vil mine børn hævde - også en del gange hvor det ikke giver mening. Gennem en nær-religiøs hjernevask håber jeg, at jeg kan få kodet disse sætninger så dybt ned i deres underbevidsthed, at de bare bruger dem i deres videre færd her i livet.
Der er tale om gode leveregler som: "I længden er der ikke noget, der slår god forberedelse" og "Hvis det er værd at gøre, er det værd at gøre godt ... også sent om aftenen."
Og så er der min favorit: "Spør', før du gør". Hvis du er tvivl om noget, så spørg, før du selv forsøger. Dette forudsætter naturligvis, at der nogen at spørge. Hjemme hos os er der altid en klog far og klog mor at spørge.
Hvis du ikke er helt sikker på, hvordan man lukker foodprocessoren, så spørg. Hvis du ikke er helt sikker på, om det er god idé at erstatte hvedemel med kartoffelmel i drømmekagen, så spørg. "Spør', før du gør".
I min egen karriere var jeg som ung håbefuld systemudvikler ved at drive min langt mere erfarne kollega Lars fra forstanden med uendelige rækker af spørgsmål. Med en engels tålmodighed besvarede han dem, men antydede efterhånden, at der jo var manualer, man kunne slå op i. Og det begyndte jeg så at gøre, men satte fortsat grå hår i hovedet på ham med byger af spørgsmål. I dag står denne periode som en af de mest lærerige i min karriere. Derfor er dagens klumme en hyldest til Lars - og til alle, der som ham stiller op, når vi har noget at spørge om.
Når jeg så ser mig omkring, må jeg konstatere, at der er alt for mange, der ikke spør', før de gør.
Jeg har set it-projekter, hvor relativt uerfarne projektledere er sluppet rigtigt heldigt fra endog meget komplekse projekter, fordi de har forstået, hvornår og hvem de skulle spørge. Og jeg har set simple projekter ende som frikadellefarsen på min køkkenvæg (efter start af en foodprocessor uden låg). Havde de dog bare spurgt en mere erfaren kollega, eller en person der havde vidst noget om netop denne type projekt, denne organisation eller hvad der ledte til problemet.
Undertiden er det stolthed, der afholder folk fra at række ud og spørge. Undertiden er det en selvtilstrækkelig og introvert virksomhedskultur, nogle gange er det paradoksalt nok manglende erfaring og andre gange er det travlhed og stress, der afholder folk fra at tage telefonen og "ringe til en ven"
I min efterhånden høje alder er der to ting, jeg har erfaret i forhold til at spørge. For det første, at en række af de dygtigste personer, jeg kender, også er dem, der stiller flest spørgsmål. For det andet at langt de fleste mennesker faktisk godt kan lide at blive spurgt til råds.
Når vi taler om værdien af personlige netværk er det netop "Spør', før du gør", det handler om. Brug de næste 15 minutter på følgende øvelse:
• Vælg et af de problemer, du sidder med netop nu.
• Hvis du havde en person foran dig, der var den absolutte ekspert på dette felt, hvad ville du så spørge ham/hende om?
• Kender du personer, der kunne tænkes at vide noget om de opstillede spørgsmål?
• Prioriter listen efter forventet gevinst.
• Ring til den første person på listen.
Hvis en af dine venner ringer til dig først, "så svar - det betaler sig at være rar!"
OriginalModTime: 17-08-2006 14:00:33
