Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 2. juni 2006.
Hurtig omstilling Satsningen på en serviceorienteret arkitektur har gjort byggevaregrossisten A & O Johansen i stand til hurtigt at indføre nye it-systemer. Til gengæld kræver teknologien en større indsats i begyndelsen.
Når en privatkunde hos en vvs-netbutik vil vide, hvornår han kan regne med at få et blandingsbatteri leveret, får han straks svar via websiden. Bag kulisserne sender vvs-netbutikkens webserver en forespørgsel til en webservice hos grossisten A & O Johansen A/S. Denne webservice kommunikerer med grossistens ERP-system, der kan fortælle, hvor mange armaturer der er på lager for tiden. Svaret returneres til web-butikken, hvor kunden kan gå videre med at bestille sit armatur.
Eksemplet viser, hvordan A & O Johansen anvender webservices til at forbedre kommunikationen med virksomhedens forhandlere. Webservices indgår i grossistens samlede serviceorienterede arkitektur, som har været under udvikling siden 2002.
- Den første webservice, vi udviklede, var til brugervalidering. Vi har en række systemer, som eksterne brugere kan logge sig på. Derfor har vi udviklet en tværgående webservice, der kaldes med et brugernavn og et password. Den returnerer oplysninger om, hvorvidt brugeren kan godkendes, og hvad han må gøre i systemet, fortæller udviklingschef Søren Jensen fra A & O Johansen.
Brugervalideringstjenesten nøjes ikke med at slå brugernavn og password op i en brugerdatabase. Den foretager også et opkald i ERP-systemet for at tjekke, at brugerens konto ikke er spærret. Til det formål bruger den en webservice, der kommunikerer med ERP-systemet. Det er et ældre DC/4-system fra danske Datacon, der kører på et Vax-system.
- Den serviceorienterede arkitektur har gjort kommunikationen med DC/4 mere pålidelig. Tidligere gav leverandøren os en adgang via et API, som vi kunne kalde direkte i vores C#-programmer. Men det gav driftsproblemer, da programmet ikke kørte så godt i et .Net-miljø. Nu har Datacon skrevet en webservice, der taler med API'et, så vi kan bruge en ren webservice-snitflade til kommunikationen. Det kører uden problemer, siger Søren Jensen.
Byggevaregrossisten begyndte at se på webservices i 2002, fordi den havde en række systemer, som den ønskede at integrere. Det gjaldt blandt andet et e-handelssystem, et extranet for partnerne, firmaets hjemmeside og nogle beregningsprogrammer, der var skrevet i Java.
- Vi overvejede både Java og .Net. På Java-siden så vi på Websphere og Java Portlets. Men så kom Microsoft med et eksempel på en portalløsning til .Net, som vi valgte at bygge vores løsning på. .Net passede godt i vores overordnede strategi, hvor vi primært anvender Windows, siger Søren Jensen.
Til gengæld er han ikke sikker på, at begrebet serviceorienteret arkitektur (SOA) blev nævnt dengang. Men det var det, som webservices blev brugt til at opbygge. Blandt fordelene ved SOA nævner han, at arkitekturen understøtter en dynamisk organisation med brugerkrav, der hurtigt ændrer sig.
- Hvis vi ikke havde lavet elementerne i vores it som webservices, kunne vi ikke honorere kravene fra organisationen. Vi skal hurtigt kunne koble en ny interessentgruppe på eller give adgang til en ny applikation, fortæller han.
Samtidig ser han også webservices som et konkurrenceparameter: Hvis forhandleren får nemmere adgang til A & O Johansens it-systemer end til konkurrerende grossisters, lægger han mere forretning der.
En anden fordel ligger i stabiliteten: Systemerne er opbygget som selvstændige tjenester, der kommunikerer via fastlagte mønstre.
- På den måde kan vi rette i systemerne uden at komme til at ødelægge noget. Så længe de tager imod de samme input og giver det samme output, vil alle de systemer, der kommunikerer med dem, fortsat virke, siger han.
Men fordelene har også kostet noget. Søren Jensen understreger, at det i starten tager længere tid at udvikle webservices end traditionelle løsninger:
- Man skal tænke sig godt om i starten. Vores system til brugervalidering skulle således laves fleksibelt nok til, at det ikke bare kunne bruges i de systemer, vi havde på det tidspunkt, men også i kommende systemer, siger han.
Et andet problem ligger i systemernes ydeevne:
- Når man tager et ERP-system og lægger et lag udenom, bliver det lidt langsommere. Men det er kun få procent, det handler om, og til gengæld kører det stabilt, siger han.
Sikkerhed bliver meget vigtig, når man giver folk udefra adgang til interne systemer:
- Vi skal være helt sikre på, at vi har styr på, hvem der har adgang til hvad. Det ville være et alvorligt imagetab, hvis en kunde fik lov til at købe til en anden kundes priser.
A & O Johansen har valgt at lave mange smalle frem for få brede webservices. Det vil sige, at hver webservice kun opfylder et enkelt eller nogle få behov.
- Det gør systemet mere fleksibelt. Hvis vi vil give brugerne en ny mulighed, kunne vi lægge den ind i en eksisterende webservice. Men så skulle alle ændre på de applikationer, der kommunikerer med den. Hvis vi i stedet lægger den nye funktion i en ny webservice, kan folk frit vælge, om de vil kalde den eller lade være, siger Søren Jensen.
I teorien kunne man lave en stor webservice, der tog imod alle former for opkald. Men så mener Søren Jensen, at man har brudt med princippet i den serviceorienterede arkitektur: Man har stadig et stort, monolitisk system, der blot har fået lagt endnu et lag udenpå.
For grossisten er webservices så central en teknologi, at den også anvendes nogle steder, hvor den kunne undværes. Et eksempel er systemet til at hente oplysninger om kundernes adgangskøbekort. Det system vedligeholder brancheforeningen, der lægger oplysningerne ud i en XML-fil på en webserver. Dermed kunne den nemt hentes direkte ind i en web-applikation. Men i stedet har A & O Johansen skrevet en webservice, der henter data ud fra filen.
- Det virker måske lidt voldsomt nu. Men hvis brancheforeningen en dag finder en ny måde at lægge oplysningerne ud på, skal vi kun ændre i én webservice, så har alle systemerne atter adgang til dem, siger han.
A & O Johansen har lagt al sin web-udvikling ud til samarbejdspartnere. Den primære leverandør er det danske softwarehus Lector, men nogle systemer bliver programmeret i Ukraine.
- SOA gør det nemmere at lægge udviklingen ud til andre lande, fordi man kan gøre opgaverne overskuelige. Vi siger til udvikleren: Vi skal bruge et modul, der har disse input og leverer disse output. Når det gør det, er modulet færdigt, siger Søren Jensen.
Tidligere foregik kommunikationen med partnernes it-systemer typisk ved overførsel af kommaseparerede filer. Overgangen til webservices kræver nye kompetencer hos forretningspartnerne:
- Vi kan se, at vi typisk kommer til at supportere vores kunders it-leverandører. Det hænger sammen med kaliberen af de web-udviklere, firmaer anvender. Mange af dem har ikke styr på webservices. Derfor prøver vi at hjælpe dem på vej ved at lave god dokumentation med konkrete kodeeksempler, siger Søren Jensen.
Driftmæssigt giver en service-orienteret arkitektur ikke anderledes udfordringer end andre web-systemer. Men der er en fordel ved webservices under .Net: Man kan starte og stoppe en webservice uden at skulle involvere hele web-miljøet.
Fremtiden byder på endnu flere webservices for byggevaregrossisten.
- Vi er endnu slet ikke derhenne, hvor jeg gerne vil være. Men vores erfaringer viser, at vi er på rette vej. I fremtiden kan vi lave endnu flere systemer om til at understøtte webservices. Det gælder især de steder, hvor kundernes applikationer kan tale direkte med vores applikationer, siger Søren Jensen.
En effekt af SOA havde han ikke forudset: Resten af virksomhedens organisation har lettere ved at forstå SOA-systemer end traditionelle it-systemer:
- Folk tænker gerne i kasser, der er forbundet med streger på et stykke papir. Sådan fungerer SOA også, det er logiske kasser, som kommunikerer med hinanden. Derfor har den forretningsmæssige del af organisationen lettere ved at forstå det, og dermed bliver deres feedback også mere brugbart i udviklingsarbejdet, bemærker han.
Den samme fordel ser han i samarbejd et med udviklingspartneren Lector:
- Hvis man vil shoppe rundt, er det nemmere at få en ny partner ind, når man har en service-orienteret arkitektur. Så skal de blot sætte sig ind i de logiske kasser, vores system er opbygget af. Dermed kom Lector hurtigt til at forstå, hvad vi har i dag, så de kan hjælpe os med at komme videre, siger han.
Søren Jensen har disse råd til virksomheder, der vil i gang med at opbygge en service-orienteret arkitektur:
- Lad være med at planlægge jer ihjel. Start med nogle mindre systemer og få nogle succeser. Man skal ikke starte med at lægge en otte års strategi, så bliver man aldrig færdig. Start med at lave tre webservices. Måske er de ikke de rigtige, men så er investeringen til gengæld begrænset, og man har lært noget om teknologien, siger han.
Billedtekst:
Overskueligt - En effekt af SOA, som jeg ikke havde ventet, er, at forretningen har lettere ved at forstå it-systemer, der består af kasser forbundet med streger, siger udviklingschef Søren Jensen fra byggevaregrossisten A & O Johansen.
OriginalModTime: 01-06-2006 13:09:39
