Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. marts 2006.
AOL og Yahoo vil i USA tilbyde leveringsgaranti af e-mails - mod betaling. Konceptet levnes ikke mange chancer i Danmark, lyder det fra de store internetudbydere.
Ideen har været vendt mange gange før, men nu er de første betalte e-mails i stor skala snart på markedet. I februar annoncerede de to internetgiganter AOL og Yahoo, at de i samarbejde med firmaet Goodmail ville tilbyde en service, hvor firmaer kunne betale for at få deres e-mails sikkert gennem internetudbydernes spam- og virusfiltre (se grafikken om Goodmail nedenfor).
Udmeldingen gav anledning til megen diskussion, mistro og kritik, især da AOL efterfølgende lod forstå, at de ville skære ned på vedligeholdelsen af deres liste over legitime afsendere af masse-mail og dermed gøre det sværere for firmaer at sende masse-mails uden at havne i spamfilteret. Er det hele bare en smart måde at tjene flere penge på? Er gratis og anonym e-mail kommet under angreb?
I Danmark er tanken om at opkræve penge for e-mails dog ikke noget, der rumsterer hos internetudbyderne. Tværtimod vurderes spamproblemet at være under kontrol.
- Betaling for e-mails er ikke på vores dagsorden nu. Vi tror på, at vi med gode spamfiltre kan håndtere problemstillingen, som den er nu, forklarer underdirektør Per Rasmussen, TDC Totalløsninger.
Samme toner lyder fra Cybercity og Tele2, der heller ikke har nogen planer om betaling for e-mails. Og problemet med, at spamfiltrene tager legitime masseforsendelser, såkaldt falske positiver, er heller ikke stort i Danmark.
- De er hårdere ramt i USA på det område. Vi ikke bruger filtre, der er så tætmaskede, at det giver problemer med falske positiver, og vores vurdering er, at højst én ud af hver million legitime e-mails bliver fanget i vores filter, siger Per Rasmussen.
Medstifter af Spamfighter, Martin Thorborg, giver ikke amerikanernes betalings-initiativ mange chancer.
- Det er en hyggelig tanke, men jeg tror ikke på det. Det vil gå i sig selv i løbet af et halvt år, når de finder ud af, at der er alt for mange sure kunder. Men omvendt kan det godt være en god forretning, selvom de mister mange kunder, vurderer han.
Spørgsmålet er, om AOL og Yahoo fremover vil skrue ned for forbedringer af spamfilteret, så der tages færre falske positiver. Det vil måske give flere betalende afsendere af masse-mails, men samtidig vil internetudbydernes e-mail-kunder få sværere ved at modtage nyhedsbreve fra firmaer, der ikke ønsker at betale.
- Det er en form for afpresning. Jeg kan ikke se noget galt i det, men jeg ville nok vælge en anden udbyder, hvis jeg var amerikaner, siger Martin Thorborg.
Billedtekst:
Sådan kommer Goodmail til at fungere
1 Det fiktive firma eMarketing Inc. vil sende en e-mail til modtagerne af sit nyhedsbrev, der er peppet op med html-koder, billeder og links. For at være sikker på, at nyhedsbrevet når frem, vælger firmaet at betale knap 2 øre pr. e-mail for at sende det til AOL's og Yahoos internetkunder.
2 Vejen går gennem Goodmail, der tjekker, at eMarketing er et respektabelt firma, der kun sender e-mails til modtagere, der selv har bedt om det. Derefter certificeres alle e-mails med en unik kode og sendes videre til internetudbyderen.
3 AOL sender alle de certificerede e-mails videre, uden om de spam- og virusfiltre, der ellers kan være hårdhændede ved masseudsendte e-mails, for eksempel ved at fjerne links, html-koder og vedhæftede filer. Betalingen deler AOL og Goodmail.
4 Nyhedsbrevet når frem uden skrammer. Modtagerne af nyhedsbrevet vil i deres e-mail-klient kunne se, hvilke e-mails, der er certificerede af Goodmail og AOL.
Boks:
Vi har talt med:
• Per Rasmussen,
underdirektør,
TDC Totalløsninger
• Iraj Bastar, ansvarlig for it-sikkerhed, TDC Totalløsninger Privat Online
• Thomas Nistrup,
adm. dir., Tele2
• Peter Kamph, kommunikationskonsulent, Cybercity
• Martin Thorborg, medstifter, Spamfighter
• Ken Willén, sikkerhedskonsulent, Symantec
• Diego D'Ambra, CTO,
Softscan
• Søren Brandbyge, application engineer, Lego