Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. februar 2006.
Jonas Lönborg har 2.048 bits hukommelse i sin venstre hånd. Som første dansker har den 25-årige designstuderende fået indopereret en RFID-chip i sin krop. Målet er at kunne glemme alt om nøglerne til hoveddøren.
Den 14. oktober sidste år trådte Jonas Lönborg ind i et eksklusivt selskab. Som kun en udvalgt skare af mennesker før ham kloden over - og millioner af kvæg og kæledyr - blev den 25-årige teknologi-freak "RFID-tagget". Det gjorde ham til Danmarks første, så vidt han ved. En lille glasdækket RFID-chip på størrelse med et langt riskorn blev lagt ind under huden mellem venstre hånds tommel- og pegefinger, og nu er han udstyret med 2.048 bits skrivbar hukommelse med 40-bits kryptering.
- Jeg har altid interesseret mig for computere og ny teknologi, og det er mindst fem år siden, jeg første gang læste om RFID, forklarer Jonas Lönborg.
Det udviklede sig til en idé om at udstyre alt i lejligheden med RFID-chip og montere RFID-læsere i hvert hjørne, så man kunne triangulere sig frem til, hvor tingene lå og flød. Især ville det være godt altid at kunne finde nøglerne, fantaserede rodehovedet Jonas Lönborg. Tankerækken fortsatte gennem årene.
- Så fandt jeg ud af, at RFID-tags blev brugt som startspærrer i biler og tænkte, at hvis jeg kunne få implanteret et RFID-tag, der kunne bruges som nøgle til døren, så behøveder jeg jo aldrig mere huske på nøglerne, siger han.
Døren til hans lejlighed er dog stadig kun udstyret med helt traditionelle nøglelåse og en gammel sikkerhedskæde. Endnu er det småt med den praktiske anvendelse af hans RFID-udstyrede hånd, ud over at Jonas Lönborg har lagt sit navn og et Monty Python-citat ind i håndhukommelsen. Problemet har indtil nu været softwaren til de RFID-læsere, han har fået stillet til rådighed af Designskolen, hvor han læser industrielt design. Men det er på vej, og samtidigt har han kastet sig over en tommetyk bog om elektronik, så han med tiden kan få opgraderet døren og låse sig ind med sin venstre hånd.
RFID-implantationen er dog blevet brugt til noget. Jonas Lönborgs sidste semesteropgave på Designskolen handlede om hele processen omkring hans kropsberigelse.
- Et af spørgsmålene har været, hvor den bedste placering af tagget er. Nogle har fået lagt det ind i underarmen, mens andre har valgt forskellige steder på hånden. Tagget må bare ikke være i vejen eller begynde at bevæge på sig, forklarer han.
Derudover designede han dørhåndtag, så de bedst muligt kunne aflæse hans RFID-chip. Den kan nemlig kun læses på højst et par centimeters afstand, fordi huden æder en del af radiosignalet.
For øjeblikket er der ingen RFID-projekter på skoleskemaet - lige nu designer holdet mobiltelefoner - men Jonas Lönborg har tænkt sig at starte en studiegruppe for RFID-interesserede på Designskolen. Ikke bare for at studere teknik, men også for at tage fat på de diskussioner, ny teknologi bringer med sig.
- Debatten i Danmark er ikke rigtig kommet i gang, mens det er langt større i USA, hvor RFID også bliver brugt meget mere. Derovre er mange bange for det. Men med deres Patriot Act er amerikanerne altså også temmelig tæt på at leve i et overvågningssamfund, mener Jonas Lönborg.
Et forsøg i et tysk supermarked med RFID-teknologi gav også anledning til debat. Her havde supermarkedet ikke bare udstyret varerne og med RFID-brikker, også kundekortene havde fået en chip. Ved hjælp af RFID-læsere i butikken kunne man følge kundernes gang rundt i butikken, så folk, der dvælede ved tandpasta-hylden kunne få tilsendt tandpasta-reklamer næste gang.
Hackere var i øvrigt ikke sene til at udnytte, at supermarkedet ikke havde sikret RFID-brikkerne tilstrækkeligt.
- Man kunne gå ind med en lille RFID-læser og bytte rundt på priserne på varerne. Og betalingen foregik automatisk, så der var ingen kassedamer, der kunne opdage det. Til gengæld var det fysisk umuligt at stjæle varer ved at putte dem i lommen, for det kan jo ikke skjules for RFID-læseren ved udgangen, forklarer Jonas Lönborg.
Sikkerheden i hans eget lille projekt med at komme ind ad hoveddøren uden nøgle er han omvendt ikke det mindste bekymret for.
- Du skal meget tæt på for at aflæse mit RFID-tag. Hvis du har en handske med en indbygget RFID-læser, giver mig et håndtryk og har noget hardware, der kan bryde 40-bits-krypteringen, så ville du kunne komme ind af min dør. Men det ville være meget nemmere bare at dirke en almindelig lås op eller at sparke døren ind, siger Jonas Lönborg.
For at være på helt fast grund i sin argumentation har han købt et sæt med dirke og lært sig at åbne en lås.
- Jeg kan dirke en standardlås op på fem-ti minutter. Når først man ved, hvordan en lås fungerer, er det ikke særlig svært. Det er faktisk lidt skræmmende, siger han.
Hvad fremtiden måtte bringe, skræmmer til gengæld ikke Jonas Lönborg. Tværtimod glæder han sig som et lille barn til at se, hvordan kroppens funktioner kan udvides. At få en RFID-chip i kroppen er bare første skridt. Nu drømmer han om nanorobotter i blodårerne, en neural grænseflade, så hjernen kan udvides med ekstra hukommelse, nattesyn og små skærme indbygget i hornhinderne. Og så et mere jordnært ønske:
- Det ville også være dejligt med en robotstøvsuger, smiler han.
Billedtekst:
cyborg - Jeg er blevet kaldt for en cyborg. Men det mener jeg ikke, jeg er - en fyr med en pacemaker er en cyborg. Jeg har bare udvidet min krops funktioner med ekstra hukommelseslagring, omend meget lidt. Jeg vil snarere kalde det transhumanisme,
siger Jonas Lönborg
om sin RFID-implantation.
Foto: Jacob Ehrbahn / Polfoto
Boks:
Operationen
Selve indsættelsen af RFID-brikken var helt uproblematisk. Først var planen at få to venner, der læser medicin, til at stå for operationen. Men det blev droppet, da Jonas gennem en piercing-klinik fik kontakt til den franske kropskunstner og piercer Lukas Zpira, der i forvejen havde "RFID-tagget" sig selv.
Det tog under fem minutter for Zpira at prikke hul, udvide hullet med en stålpind og skubbe den 12 mm lange og 2 mm tykke RFID-brik ind. Og selvom det foregik uden bedøvelse, gjorde det ikke ondt på noget tidspunkt, lyder det fra Jonas Lönborg.
- Og det vil være endnu nemmere og hurtigere med en implantat-pistol, som man bruger til kæledyr. Jeg prøvede faktisk at købe sådan en over nettet, men firmaet ville ikke sælge den til mig, da de fik at vide, hvad jeg ville bruge den til, siger han.
Der har heller ikke været nogen problemer sidenhen. RFID-brikken er blevet på sin plads, og ud over lidt ømhed i de første par dage, har den ikke generet.
