Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 3. februar 2006.
Da Arriva først havde fået luget ud i de dårlige kobberforbindelser, var der ingen problemer i at afvikle IP-telefoni over ADSL til mindre eksterne afdelinger. Den største udfordring var at afvikle fax over datalinjerne.
Transport-virksomheden Arriva har det seneste halvandet år anvendt en IP-telefoniløsning, der blandt andet indebærer, at man afvikler IP-telefoni over ADSL til mange af de mindre eksterne afdelinger. Det sker i en opsætning, hvor routerne sørger for såkaldt Quality of Service (QoS).
I starten oplevede man i nogle tilfælde lydproblemer på forbindelserne ud til enkelte eksterne afdelingerne. Målinger viste, at kobberet, som ADSL-forbindelserne blev afviklet over, ikke var godt nok. Da det først var konstateret, kunne det udbedres på en halv dag.
- I dag har jeg ingen betænkeligheder ved at køre IP-telefoni over ADSL. Det gør vi ud til afdelinger, der har op til 12 brugere, siger it-chef Jan Nilausen.
WAN-forbindelserne og telefonien var blandt de første områder, som Jan Nilausen begyndte at se nøjere på, da han tiltrådte som it-chef hos Arriva for omkring tre et halvt år siden. Dengang havde Arriva medarbejdere fordelt på 40 lokationer, og dette antal er siden steget til godt 45 - fordelt på Danmark og Sverige. I dag er der knap 300 brugere på systemet.
- Vi ønskede at have ens struktur på alle de steder, hvor vi har afdelinger, så vi arbejder med en type netværk, en type telefonsystem. Samtidig ville vi have noget, der var enkelt og hurtigt at sætte op og nemt at administrere centralt fra hovedkvarteret i Kastrup, siger Jan Nilausen.
Herudover var der et krav mere: Det skulle være muligt at køre al kommunikation over en linje. Med Ibrugtagningen af IP-telefoni afvikles telefoni og data over samme forbindelse, men Arriva ønskede ikke at skulle etablere særlige linjer til fax. Denne form for trafik skulle med blandt den øvrige trafik.
Da Arriva overvejede at forberede netværket til IP-telefoni for tre år siden, var man i højere grad pioner, når man etablerede IP-telefoni, end i dag.
- Der var ikke så mange referencer, men en opgørelse over, hvad vi betalte for netværks- og telefonforbindelser, sammenholdt med, hvad den nye kombinerede løsning ville komme til at koste, viste løst regnet en besparelse på omkring 700.000 kroner om året - hvilket har vist sig at holde meget godt stik, siger Jan Nilausen.
At det forretningsmæssige grundlag for at gå over til IP-telefoni skulle være i orden, var mere forudsætningen for beslutningen. Formålet var at gøre virksomheden mere fleksibel.
- Virksomheden er dynamisk, og folk flytter en del rundt. Med det traditionelle telefonsystem var det dyrt og besværligt at ændre telefonerne. Vi mente, at vi kunne reagere hurtigere, hvis vi selv opretter telefoner, ændrer navne eller numre, siger Jan Nilausen.
I forbindelse med etableringen af IP-telefonisystemet hjemtog Arriva omstillingsfunktionen, der hidtil havde været lagt ud til et call center. Det nye software-baserede omstillingsanlæg er konfigureret op mod virksomhedens Exchange-servere.
- Vi har fået hævet serviceniveauet, fordi folk, der ringer hertil, nu kan få flere informationer. Hertil kommer, at brugerne som noget nyt har fået telefonsvarere, og at de kan ændre velkomsthilsnerne efter behov, siger Jan Nilausen.
Arriva gik i luften 1. april 2004 med en IP-telefoniløsning baseret på MPLS (Multi-Protocol Label Switching) fra Telia, fordi denne teknologi giver garanteret båndbredde og dermed talekvalitet på IP-telefoni. Ementor leverede Cisco-routerne og stod for opsætningen, ligesom dette selskab senere har stået for driften af systemet, mens Arriva administrerer brugerne. Ementor stod i forvejen for Arrivas serverpark.
Det interne netværk bestod for 90 procents vedkommende af Ethernet-forbindelser, der var klar til at køre IP-telefoni over, men i enkelte tilfælde var det nødvendigt at føre nye kabler.
Ud over de nævnte problemer med dårlige ADSL-forbindelser, var der også eksempler på generelle lydproblemer i form af ekko på samtalerne i begyndelsen. Det viste sig dog hurtigt, at det skyldes forholdsreglerne for at sikre, at der var kapacitet nok på netværket.
- I starten satte vi komprimeringen til det højest mulige for at være sikre på, at der var båndbredde nok. Det var der altid, og da vi kort efter gik over til at afvikle samtalerne ukomprimeret, forsvandt forstyrrelserne i lyden, siger it-chefen.
Ønsket om at sende fax-kommunikation over data-forbindelserne var en udfordring, som har fået en del virksomheder, der har indført IP-telefoni, til at bevare separate telefonlinjer til fax.
- Oprindeligt troede vi, at vi kunne benytte analoge adaptere til fax, men det viste sig svær af opnå tilstrækkelig QoS til at undgå risikoen for at tabe et par bits, og dermed forstyrre overførslen. I stedet benytter vi den såkaldte Fax-Relay-teknologi, siger Jan Nilausen.
Problemet er paradoksalt nok, at mange fax-maskiner har en funktion, Error Correction Mode (ECM), der får modtagermaskinen til at bede sendermaskinen blive ved med at sende de data-enheder, som de enkelte fax-sider bliver brudt op i, indtil de er overført uden fejl. Dette gør faxmaskinerne meget følsomme for tab af data. Fax-Relay-teknologien benytter såkaldt Packet Loss Concealment, som er i stand til at slå ECM-funktionen fra.
Billedtekst:
bedre service - IP-telefoni har givet virksomheden nye muligheder, og det har bidraget til at hæve serviceniveauet, siger it-chef Jan Nilausen fra Arriva.
