Den hemmelige forbindelse

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. januar 2005.


tys-tys Statens it-net burde hedde statens hemmelige net. Et projekt, der ellers skulle højne informationsstrømmen både internt i staten og udadtil, har foreløbig haft den modsatte virkning. Det er umuligt at slå ord til citat af de involverede parter i projektet.

Goddag, jeg er journalist på Computerworld eGov, og jeg har nogle spørgsmål vedrørende statens it-net.
- Det har vi ingen kommentarer til.
- Hvad har I ingen kommentarer til? Jeg har jo slet ikke spurgt om noget endnu.
- Vi vil slet ikke udtale os om statens it-net.
- Hvorfor ikke det?
- Det giver jeg ingen begrundelse for.
- I vil altså ikke udtale jer om statens it-net, og I vil ikke sige, hvorfor I ikke vil sige noget. Er det rigtigt forstået?
- Ja. Det er det, jeg har fået at vide, at jeg skal sige.
Længere kom vi ikke, da Computerworld ringede til Finansministeriets konsulenter, som arbejder med udviklingen af statens it-net. Billedet gentager sig hos embedsmænd, leverandører, chefer - alle har fået mundkurv på om statens it-net. Man kan ikke engang få at vide, hvem der har givet dem mundkurv på og, hvorfor de ikke må sige noget.
Tavsheden tyder på et langt større projekt, end der hidtil har været lagt op til.
Der kan dog være flere bud på årsagen til lukketheden.
Initiativparterne bag statens it-net véd, at en effektiv gennemførelse af planerne forudsætter, at der ikke bliver lækket alt for meget information til eventuelle modstandere, før den endelige plan er klar og kan gennemføres hurtigt. Eller med andre ord: Statens it-net vil vække så stor modstand, at tilhængerne vil vente så længe som overhovedet muligt med at lade informationerne sive for på den måde at forhindre modstanderne i at få tid til at mobilisere modstanden, før statens it-net er en realitet.
En anden mulig årsag til tavsheden byder teleanalytiker John Strand på:
- Der er måske nogle, der kan føle, at staten begynder at etablere deres eget teleselskab.
Han tror, at en del af lukketheden kan skyldes, at man er bange for at røre ved dogmet om, at staten ikke må konkurrere med private virksomheder.
- Man er nok bange for, at der skal komme debat om dette punkt, mener han.
En tredje årsag kan være, at embedsmændene er bange for reaktionerne fra politikerne, hvis de udtaler sig alt for meget til pressen, før politikerne har haft chance for at sætte sig ind i sagerne og til at vende tommelfingeren opad eller nedad.
På nuværende tidspunkt er det gætværk, hvilken af ovennævnte årager til tavshed, der gør sig gældende.
Til gengæld er det næsten sikkert, at der er nyt om statens it-net inden sommerferien - ja formodentligt inden for det næste to-tre måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere