Styr på bindingerne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2004.


Teori og praksis mødes i Jeppe Nejsum Madsens speciale. Han leverer matematisk modellerede interaktive metoder til at tackle bindinger i produktkonfigurationer - i samarbejde med en
softwarevirksomhed.

Tema om forskning
En Boeing 747 består af over seks millioner dele. Vil man have sådan en bygget, kan man vælge mellem hundredvis af forskellige kombinationsmuligheder.
Vil man købe en pc på nettet, har man også et væld af valgmuligheder - vil man have tre eller flere harddiske, vil man have et Ultra 320 SCSI Controller Card, en RAID controller eller noget helt femte.
Det handler om produktkonfiguration og bindinger - constraints - mellem delene. Hvor valg af en del kan udelukke eller betinge valget af en anden. Det er en disciplin, Jeppe Nejsum Madsen har arbejdet med i snart ti år - mest fra den forretningsmæssige side og siden 2000 i Array Technology, hvor han sidste efterår blev udviklingschef. Specialet gav ham mulighed for også at få dækket teorien ind.
Og det er et hårdt teoretisk problem på matematisk vis at få styr på bindingerne mellem de valg, man træffer, fastslår Jeppe Nejsum Madsen.
- Valgene skal beskrives matematisk, så hvert enkelt bliver en matematisk variabel, for at man ad den vej kan være sikker på altid kun at få valgt lovlige - eller mulige - løsninger, forklarer han.
Array Technology leverede praktiske problemer fra det virkelige liv foruden algoritmisk knowhow. Jeppe Nejsum Madsen stillede med ekspertise i både algoritmik, databaseteori og programmering og løste en krævende interaktiv variant af problemet med bindinger. Som hans vejleder, lektor ved DIKU Jyrki Katajainen, noterer, lykkedes det med en ny metode at påvise, hvordan store problemkomplekser kan løses med en meget lille responstid.

Hjælp til at tackle fejl
Et konkret eksempel i specialet er indkøb på nettet af en pc fra en af verdens største producenter af slagsen.
Producenten søger i tekst at forklare kunden, hvilke bindinger der er på hans valg. Når man bestiller en RAID controller skal man eksempelvis (1) kun vælge diske med samme størrelse og hastighed, (2) vælge en første disk der er RAID-kompatibel, og (3) ikke vælge nogle IDE-diske.
Skærmbilledet viser imidlertid kun en del af valgmulighederne, så det er nemt at komme til at købe et produkt, der ikke virker ordentligt. Og det er dyrt og besværligt for både kunden og producenten at tackle den type konfigurationsfejl.
Et konfigurationssystem kunne forhindre, at en pc med en umulig kombination af komponenter blev sendt afsted til kunden og øvelsen var at finde en metode til at løse det så hurtigt, at kunden ikke blev irriteret over en meget langsom responstid som følge af de tunge matematiske udregninger.
- Jeg splittede processen op i to dele - en kompileringsdel og en run-time del eller eksekveringsdel. Tidsbyrden ligger i kompileringsdelen, men det betyder ikke så meget. For her har man lavet alle de tunge beregninger up front og kan lægge kompileringen ud på nettet, hvor alle kan bruge den uden at skulle vente, forklarer han.
Med til at gøre specialet unikt er, at det er det første eksperimenterende studie, hvor performance af metoder til interaktiv tackling af bindinger i produktkonfigurationer er blevet evalueret på mere end en enkelt problemstilling. Alle metoder og algoritmer i specialet har været implementeret og evalueret på constraint netværk. Jeppe Nejsum Madsen mener, at hans metoder kan bruges til at løse mange problemer med bindinger interaktivt.

Billedtekst:
- Lige nu er jeg travlt optaget af at implementere det her i nogle produkter, der kan sælges, fortæller Jeppe Nejsum Madsen om sit projekt om produktkonfiguration og bindinger mellem delene. Foto: Torben Klint

Boks:
Jeppe Nejsum Madsen:
"Methods for interactive
constraint satisfaction"
Karakter: 13




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere