Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. november 2003.
Med indenrigs- og sundhedsministeren i spidsen konkluderer stort set alle officielle autoriteter, at der ikke er nogen strålingsfare ved 3G-telefoni. Alligevel vokser utrygheden i befolkningen.
Panikken breder sig: Antennerne til 3G-mobiltelefoni mistænkes for strålingsfare.
Private borgere og husejere kræver opsatte antenner fjernet, og flere kommuner indfører antennestop. Mange føler, at der nok er noget om snakken, og at forholdene ikke er ordentligt belyst.
Netop for at få belyst de mulige risici afsatte Folketinget i sidste uge 30 millioner kroner til en ny undersøgelse. Midt i denne uge tog Aalborg Universitet initiativ til en anden undersøgelse, der skal samle alle de hidtidige forskningsresultater på området, og som vil kunne være klar betydeligt før den undersøgelse, Folketinget har sat i gang.
Under grænseværdier
Dette kan godt undre. Det er trods alt ikke længere tilbage end i juni, at Sundheds- og Indenrigsministeriet i samarbejde med ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udsendte en redegørelse, der konkluderede, at radiobølgerne fra mobilnettene ligger betydeligt under de internationale grænseværdier, og at de hidtidige undersøgelser ikke har konstateret nogen sammenhæng mellem forekomst af kræft og påvirkning fra mobilnet.
16. oktober i år fortæller indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Andersen, som svar på et spørgsmål i Folketinget, at der ikke er anledning til at ændre de grænseværdier, der gælder for mobil-radiobølger.
Forsøg kan ikke gentages
Der er dog også resultater, der modsiger dette. I juli konkluderede et EU-forskningsprojekt under ledelse af professor Dariusz Leszczynski, der leder STUK (det finske institut for strålings- og nuklearsikkerhed), at elektromagnetisk stråling på niveau med mobilsignaler kan forårsage ændringer i enkelte celler. En biologisk virkning er dog ikke det samme som en klar sundhedsrisiko, fortsætter han.
Denne og andre undersøgelser, hvis resultater skiller sig ud, bliver kritiseret af andre forskere, fordi det hidtil ikke har været muligt at gentage forsøgene og opnå lignende resultater.
Frekvens og effekt
Der er to forhold, der spiller ind, når det skal afgøres, om et radiosignal er sundhedsskadeligt: Hvilken frekvens, der sendes på, og hvilken effekt, der sendes med.
Frekvensen er det antal svingninger pr. sekund, radiobølgen foretager, og den måles i hertz, idet 1 Hz er en svingning pr. sekund. (1000 Hz er 1 kHz (kilohertz), 1000 kHz er 1 MHz (Megahertz), 1000 MHz er 1 GHz (Gigaherts) og 1000 GHz er 1 THz (Terahertz)). De hidtidige GSM-net sender på 900 MHz og 1800 MHz, mens de nye 3G-net sender på 2100 MHz eller 2,1 GHz. Efter hvad forskerne hidtil har antaget, skal man op på betydeligt højere svingninger for at finde frekvenser, der er skadelige i sig selv. Fra 300 GHz til 3000 THz bliver signalerne til infrarøde og senere til ultraviolette bølger, hvoraf de sidste - som det kendes fra sollys - kan være skadelige for huden. Endnu højere over 3000 THz ligger røntgen og de radioaktive gammabølger, der kan ødelægge gener og DNA. Men her er altså tale om frekvenser, der er mere end en million Hz højere end mobilsignalerne.
Svagere sendere
Styrken eller effekten af signalerne måles i watt. De hidtidige GSM-antenner sender op til 40 watt, mens de nye 3G-antenner sender 5 - 20 watt. Til sammenligning sender radio- og tv-antenner omkring 2000 W (VHF) eller 40.000 W (UHF).
Dette er et af de mest misforståede forhold ved den nye 3G-teknologi. Almindelig logik får os til at tro, at eftersom 3G overfører op til tyve gange så mange data, må signalet være tilsvarende kraftigere. Det er altså ikke tilfældet. 3G kan overføre flere data, fordi dette system har en større del af frekvenserne til rådighed. GSM blev udviklet til at overføre de forholdsvis få data, en samtale kræver. Derfor sendes der i forholdsvis smalle udsnit af frekvensen, der kaldes kanaler, og som i GSM spænder over 200 kHz. 3G er udviklet til at overføre data i varierende mængder. Derfor sendes der i kanaler, der spænder over 5 MHz. Pointen er, at det ikke kræver et kraftigere signal at sende flere data over en bredere frekvens.
Hertil kommer, at mobilteknologien er udviklet betydeligt i de godt ti år, der er gået, siden GSM blev introduceret. Mobiltelefonernes antenner kan i dag opfange svagere signaler, hvilket medfører, at mobilselskaberne kan skrue ned for sendestyrken.
Antennen ud fra kraniet
Der diskuteres to typer strålingsrisici i forbindelse med mobiltelefoner: Dels mulige skadevirkninger ved brug af selve mobiltelefonerne og dels den aktuelle diskussion om masterne.
Når det gælder mobiltelefonerne, er problemet, at brugerne ofte presser selve det punkt, hvorfra signalerne udgår - nemlig det øverste af telefonen, hvor antennen er skjult - ind mod kraniet. Da rotter, som er blevet udsat for denne behandling, i nogle tilfælde har udviklet kræft i hjernen, kan dette vække bekymring. I dag mener forskerne dog, at kraniet hos et voksent menneske er tykt nok til at fjerne risikoen. Derimod frarådes det, at lade små børn, hvis kranier ikke er færdigdannede, holde mobiltelefonen ind til kraniet længe og ofte.
Den bedømmelse - at kraniets tykkelse er nok til at tage af for radiobølgerne - bygger blandt andet på en dansk undersøgelse, hvor forskere fra Rigshospitalet ud fra kundeoplysninger fra mobilselskaberne har fundet frem til, at det ikke er muligt at konstatere nogen overhyppighed af kræft i hjernen hos folk, der har været mobilbrugere de sidste ti år.
Er du bekymret over strålingen fra telefonen, er det vigtigt at forstå, at det er den direkte kontakt mellem det punkt, der sendes fra, og kraniet, der kan medføre en risiko. Flyttes dette punkt blot nogle få centimeter, er signalet styrke langt mindre. Derfor kan man fjerne dette usikkerhedsmoment ved at benytte en telefon med antenne eller ved at benytte et hovedsæt.
Grænseværdierne
Når det gælder antennerne på sendemaster og bygninger, aftager styrken af signalerne hurtigt, når man fjerner sig fra det punkt, der sendes fra - lige som med mobiltelefonerne. Mobilselskaberne arbejder med en sikkerhedsafstand på tre meter, hvor de ikke ønsker, at andre end deres egne uddannede folk kommer i nærheden af antennens aktive side. Mobilantennerne er nemlig retningsbestemte. Signalerne strømmer fra dem lidt ligesom lyset fra en lommelygte.
Ifølge mobilselskaberne betyder det, at man ikke er særlig udsat, hvis man befinder sig i et kvistværelse i en bygning, hvor der er placeret en antenne på taget. Antennen er nemlig sat til at sende ud i området, og selskabernes teknikere måler ikke signaler, der er kraftigere end gennemsnittet i lejlighederne nedenunder.
Den internationale, uafhængige strålingskomité ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection) har fastsat grænseværdier for radiobølger for antenner.
Danmark benytter denne grænseværdi, der ligger på 10 W/m2 (watt pr. kvadratmeter).
Der er dog områder i Europa, hvor man lokalt har valgt en betydelig lavere grænseværdi. Således er grænsen i visse dele af Belgien 0,024 W/m2, i Paris er den 0,010 W/m2, mens Saltzburg i Østrig har valgt 0,00001 W/m2. Disse lavere lokale grænseværdier er i øjeblikket ved at blive prøvet ved de lokale ankeinstanser.
Langt under det tilladte
Det nye mobilselskab 3, som i øjeblikket er de eneste, der har et kommercielt 3G-net, opgiver, at målinger af deres signaler foretaget af Bureau Veritas ligger langt under grænseværdien.
- Det højeste, vi har målt, er 0,0023 W/m2 i en lejlighed skråt over for en antenne. I gennemsnit er det maksimale signal målt over seks minutter 0,003 W/m2. Disse resultater omfatter dog al stråling i området - det vil sige også fra andre kilder end 3G-mobilnettet, siger teknisk direktør Torben Bjerre fra 3.
Det er klart, at 3 ikke har ret mange brugere på deres net kort efter, at de er gået i luften. Det kompenserer man imidlertid for i målingerne ved at skrue op for signalet.
