Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. oktober 2003.
SAS Institutes danske udviklingsafdeling i København har fået stort udbytte af at skifte til nye programmeringsmetoder.
Adrætte metoder
Det er nye tider i SAS Institutes udviklingsafdeling i det indre København. Før sad programmørerne typisk på én- eller tomands kontorer, men i dag står kontorerne stort set altid tomme.
I stedet samler programmørerne sig i langt hovedparten af arbejdstiden i virksomhedens nervecenter: XP-rummet. XP er en forkortelse for Extreme Programming og dækker over såkaldt adrætte (agile) programmeringsmetoder. Rummet er et stort lokale, hvor programmørerne sidder parvis over for hinanden og arbejder ved et langt bord.
Hvis programmørerne ind imellem har behov for at arbejde i enrum, er der indrettet såkaldte flex-rum.
Tidligere anvendte SAS Institutes danske udviklingsafdeling traditionelle metoder til at udvikle programmer specielt til det europæiske område, men for et par år siden valgte SAS i USA at outsource strategiske dele af sin udvikling til afdelingen. I den forbindelse har skiftet til de nye programmeringsmetoder givet store fordele.
Krav til den enkelte
- Vores udvikling består i udvikling af komponenter i Java. Der har de adrætte metoder hjulpet os betydeligt, siger chefen for udviklingsafdelingen, Bent Jensen. Han tilføjer:
- Indførelsen af disse metoder har stillet krav om øget fleksibilitet hos den enkelte programmør. Tidligere sad hver programmør med sit specialområde. Det gjorde os sårbare, fordi både udviklingskompetence, kvalitetsbevidsthed og færdiggørelse af programmer var bundet til den enkelte.
Arbejdet i udviklingsafdelingen ser også helt anderledes ud. Udviklerne følger en fælles kodestandard, og der sættes ressourcer af til at løse specifikke opgaver.
Helt anderledes tankesæt
Det er grundlæggende en anderledes måde at opfatte programmering på, understreger Bent Jensen:
- Alle har i dag et grundlæggende kendskab til produktet. Det gør os både fleksible og det bliver lettere at aflevere programmerne til tiden.
Metoden virker også disciplinerende, fordi alt hele tiden testes som led i udviklingsprocessen.
Udviklingsmetoden gør det nemmere at genbruge dele af koden, men en mere vigtig form for genbrug drejer sig om ideer og metoder.
Programmørerne arbejder enten enkeltvis med de mere trivielle opgaver eller, når det gælder mere kompleks udvikling, typisk i par. Fælles for arbejdet er, at resultatet løbende kontrolleres.
De adrætte metoder indebærer, at et udviklingsprojekt ikke indledes med et altomfattende design af programmet. Der indgår mindre design i forløbet, og der skrives langt mindre dokumentation end ved traditionel programmering.
- På en måde kunne man udefra set kalde det den dovne programmørs paradis, men det er langtfra tilfældet. Der indgår stadig nogen dokumentation, men man skal ikke længere fylde ringbind efter ringbind, siger Bent Jensen.
Resultatet bliver mere fleksible programmer som relativt nemt kan ændres, hvilket gør det nemmere for kolleger andre steder i virksomhedens udviklingsafdelinger at have med dem at gøre.
- Vi gør det, der er brug for her og nu og sørger for at anvende det simplest mulige design. Selvom vi undervejs har lavet grundlæggende ændringer i et program, så virker det samlede program fra dag ét, fordi vi arbejder objektorienteret og ændringer er indkapslet i komponenter, forklarer Bent Jensen.
Software er fleksibelt
Bent Jensen påpeger, at programmering dybest set handler om mennesker:
- Vi skal udnytte, at software i virkeligheden er som modellervoks, der kan formes på forskellige måder igen og igen, siger han.
Udviklingsgrupperne hos SAS fungerer som selvstyrende grupper med et fælles værdigrundlag. Målet med denne arbejdsform er, at grupperne udfra de fælles værdier er i stand til hele tiden at træffe de rigtige beslutninger.
Programmering i par sikrer, at der hele tiden sker et flow af viden mellem programmørerne. Samtidig ser fire øjne som bekendt bedre end to.
Høj grad af psykologi
Bent Jensen betoner, at der er en høj grad af psykologi i at anvende de adrætte metoder:
- Specielt når vi har travlt, skal programmørerne minde sig selv om at gøre tingene på den rigtige måde. Ellers kan man let forfalde til vanetænkning. Hver gang vi har arbejdet mindre disciplineret, end vi burde, har det skabt problemer. Eksempelvis er den løbende test af programmer overhovedet ikke til diskussion, fordi den er meget sværere at lave bagefter end undervejs i forløbet, understreger han.
Bedre arbejdspladser
Bent Jensen pointerer, at den nye arbejdsform også har været en måde at skabe både bedre arbejdspladser og mere kvalitetsbetonede produkter på.
- Vi forsøger at arbejde i en rimelig hastighed samtidig med, at vi leverer gode produkter. Programmørerne danner selvstyrende grupper, der i højere grad tager et selvstændigt ansvar end tidligere.
Bent Jensen: SAS Institute: - Extreme Programming passer ekstremt godt til danske udviklere, fordi arbejdsformen passer perfekt til den uhierarkiske arbejdsform, som er traditionen herhjemme. Foto: Torben Nielsen
