Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. oktober 2003.
Manglende koordinering af det offentliges indsats inden for udnyttelsen af kort og registerdata i digital forvaltning er en dyr fornøjelse.
pengespild
Hvorfor skal der være flere hundrede teknologisk set forskellige kommunale digitale forvaltninger, når man i bund og grund kan nøjes med få centrale danske løsninger med fælles teknologi, hvor borgerne i den enkelte kommune har en lokaltilpasset indgang der ser ud og fungerer, som om løsningen stod henne på rådhuset?
Svaret blæser i vinden. Men der er mange penge på spil. Som det ser ud nu, bliver der ude i kommunerne skabt en lang række forskellige digitale forvaltningsløsninger. Og det er både dyrt og upraktisk. Der vil være store penge at hente ved at dele applikationer, data og viden.
I Erhvervs- og Boligstyrelsen sætter man blandt andet sin lid til tværgående samarbejder i kommunerne og til, at Strukturkommissionens arbejde vil ændre på situationen.
Kommissionen skal komme med anbefalinger til den fremtidige indretning af den offentlige sektor. Og det kan være med til at skubbe på en udvikling i retning af mere fællesskab om de tekniske løsninger til digital forvaltning.
- Det er frygtelig dyrt at udvikle mange og vidt forskellige løsninger til digital forvaltning i de enkelte kommuner. I disse webtider ville der være ikke mindst økonomisk sund fornuft i at samle den tekniske del af de digitale forvaltninger på et centralt sted og harmonisere teknologien.
Det siger kontorchef Per Smed, Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Han peger på at det ikke er intentionen at gøre den offentlige informationsserver (OIS) til en bolig- og ejendomsportal, blandt andet fordi kommunerne ville føle, at det ville flytte borgernes fokus væk fra dem.
- Men det er ikke det, der er sagen. Vi ønsker ikke at bygge digitale løsninger i konkurrence med kommunerne, men derimod i samarbejde med dem at sikre et fælles datagrundlag - landsdækkende og billigt, siger Per Smed.
Han tror på, at det i fremtiden bliver lettere at skelne mellem retten til kommunalt selvstyre og de rent it-tekniske spørgsmål, men tilføjer:
- Som det ser ud i dag, så har alle retten til at lave det samme på hver deres måde, og det er ikke fikst med 27 forskellige dybe tallerkener.
Per Smed tilføjer, at det burde være sådan, at man via én indgang, én metode og ét klik med musen kunne få adgang til for eksempel samtlige relevante oplysninger om en ejendom.
- Det har det offentlige ikke gjort godt nok, men hvis vi begynder at handle i fællesskab, vil vi med lidt held nå så langt i løbet af en femårsperiode, vurderer han.
Uklarhed om datas roller
Per Smed peger på, at der i dag hersker en del uklarhed om, hvilken rolle geografiske kortdata og alfanumeriske registeroplysninger spiller i forhold til hinanden:
- Mange opfatter kort og alfanumeriske data som adskilte størrelser, men sådan er det ikke. En række kort og registre er ikke meget værd i sig selv, men først når de kombineres, siger han.
Per Smed anbefaler, at man vælger at se på GIS-verdenen som bestående af en række klumper eller kasser med Legoklodser:
De grundlæggende nøgler som eksempelvis adresser, CPR- og CVR-numre samt adressekoordinater udgør en klump.
En anden klump er de basale ejendomsoplysninger fra registre som BBR, ESR, SVUR, Planregistret og Matrikelregistret.
En tredje klump består af rettigheder og pligter, der knytter sig til en given ejendom. Det gælder for eksempel tinglysningsdata inklusive servitutter og økonomiske oplysninger samt ikke-tinglyste rådighedsindskrænkninger som fredning og andre reguleringer.
Den fjerde klump indeholder rapporter og beskrivelser om for eksempel forurening, tilstandsrapporter og energimærkning.
Som den femte og sidste klump kommer så digitale kort i form af topografiske og tekniske kort samt ortofotos og matrikelkortet.
Kortenes primære rolle er at krydskombinere informationerne i de andre klumper samt fungere som forespørgsels- og præsentationsflade for disse, siger Per Smed.
Det handler om roller
Men med udnyttelsen af alle de værdifulde informationer, der er samlet i de fem klumper, står det mindre godt til. Det på trods af, at flere og flere løsninger bliver tilgængelige. Det handler meget om roller, mener Per Smed:
- Der er forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt. Kortfolk kan have en opfattelse af, at kort i sig selv er frygtelig interessante, men glemmer ofte at stille spørgsmålene: Hvor meget kan kortene i bund og grund bruges til, og hvad koster det? Først når kortene bruges i intelligent sammenhæng med de øvrige ejendoms- plan og miljødata samt person og virksomhedsdata vil vi kunne nå den kritiske masse, der gør kort til et almindeligt forbruger-værktøj.
Han peger på, at brugerne af data fra OIS kun i meget ringe grad er kommuner, amter og forskningsinstitutioner, der samlet tegner sig for omkring en procent af anvendelsen. Storforbrugerne er realkreditinstitutterne, der tegner sig for hele 95 procent af trækket på ejendomsdata, og derefter kommer banker, advokater og ejendomsmæglere.
Samtidig tilføjer han, at interessen for OIS fra kommuner og amter, der er medejere af informationsserveren, indtil nu har været begrænset:
- Amterne og kommunerne siger ikke meget om OIS. Vi har spurgt dem, og vi har holdt skriftlige høringer, men har ikke fået klare svar eller ønsker fra dem.
Per Smed oplyser, at der for øjeblikket er et projekt i gang med at åbne adgang til tinglysningen via OIS. Desuden kommer der i løbet af kort tid en række nye datasamlinger til på serveren.
Det gælder blandt andet tilstandsrapporter, vurderinger og handelspriser på ejendomme ti år bagud i tiden samt et nyt landsdækkende adresseregister med bl.a. postnumre og koordinater i flere systemer.
- Vi sigter mod at hele tiden åbne adgang til flere og flere oplysninger via OIS. Det kan for eksempel blive topografiske kort og matrikelkortet, siger Per Smed.
- Indtil nu har de digitale løsninger båret præg af en envejs kommunikation fra det offentlige til borgerne. Det har øget service, men ikke sparet penge. Vi vil i høj grad gå efter at skabe en tovejskommunikation, hvor borgerne selv kan udføre en del af forvaltningen digitalt. Det vil betyde en stor aflastning for den offentlige sektor og reelle besparelser. Derfor har vi sat fokus på at få gang i tovejskommunikation, siger Per Smed.
Som eksempler på dele af den offentlige forvaltning, hvor geodata i fremtiden vil spille en stor rolle, nævner han håndtering af byggesager, sociale overførsler som boligstøtte og boligsikring samt ejendomsvurdering og -beskatning. Ligeledes vil adresser og adressekoordinaterne komme til at spille en central rolle i forhold til tjenester som post, politi og ambulancer, i borgerinformation samt til analyser.
I den private sektor spiller geodata i dag en stor og stadigt stigende rolle inden for blandt andet kapacitetsplanlægning i telesektoren, transportstyring og marketing.
Nye teknologier som stedbestemte tjenester (location based services) vil kunne betyde et boom i udnyttelsen af geodata og store indtjeningsmuligheder for telesektoren.
- Vi kommer i fremtiden til at se nærmere på joint ventures med den private sektor, og her er det op til geodatasektoren selv at gøre opmærksom på eksistensen af kortene og deres anvendelsesmuligheder, siger Per Smed.
Billedtekst:
- Som det ser ud i dag, så har alle retten til at lave det samme på hver deres måde, og det er ikke fikst med 27 forskellige dybe tallerkener, siger kontorchef Per Smed, Erhvervs- og Boligstyrelsen.
